I år kan tv-værten fejre 20-års jubilæum, og privat går det også ganske glimrende.
Hele 20 år.
Så længe har det været Jakob Kjeldbjerg, der har stået i front, når nye deltagere år efter år er blevet sendt ud på en øde ø for at få testet deres grænser.
Torsdag mødte Newsner Jakob til forpremiere på årets ekspedition, og her fik vi en snak om alt fra livet som ‘Robinson’-vært til privatlivet i Sydfrankring.
– 20 år. Det er jo vildt, når jeg tænker tilbage til 2004, da jeg debuterede. Jeg debuterede med at korsfæste 16 skønne, modige, stakkels danskere, og så står jeg her 20 år senere og skal i gang med det, der nok er den mest uforudsigelige sæson, som jeg har været med til at lave.
Selvom ‘Robinson’ i sig selv er yderst uforudsigeligt, så er det som arbejde heldigvis mere stabilt for den mangeårige vært.
Stabilt er der også på hjemmefronten, hvor Jakob siden 1998 har været gift med hustruen Christine.
Dermed kan de i år fejre 26-års bryllupsdag, og den særlige dag var faktisk i onsdags.
Men hvordan påvirker det egentlig forholdet, at Jakob hvert år rejser et par måneder væk fra hjemmet i Frankrig for at filme ‘Robinson’?
Det spørgsmål havde Jakob et klart svar på.
Artiklen fortsætter under billedet…
Det gør arbejdet sjovt
For faktisk påvirker det slet ikke forholdet. I stedet er det hans skønne ægteskab, der påvirker hans lyst til at fortsætte med at lave ‘Robinson’.
– Jeg har fejret 26-års bryllupsdag med min kone d. 28. august, så det er jo med til, at jeg synes, at det er så sjovt det her job, for der er ro på bagsmækken. Hun har sit firma i Frankrig, og jeg passer ejendommen, og så gør jeg det her nogle måneder om året.
Døtrene er flyttet til England
Udover et lykkeligt ægteskab så har kærligheden mellem Jakob og Christine også resulteret i deres to døtre, Sophia og Maria.
– Vores piger på 23 og 21 læser i England. Ambitioner har jeg stadigvæk, men det er mest på mine pigers vegne, og jeg vil så gerne have at de tager ud og griber verden, som jeg selv har gjort det, lyder det med et smil fra Jakob.
Han medgiver, at det er svært, at have døtre, der bor i et andet land, men han forstår også godt deres beslutning, og som han også selv siger det, så længe de er glade, så er han også glad.
– Det er det jo, men min kone er englænder, så for dem var det naturligt at tage på universitet i England, så det var det, de gjorde. Jeg var sådan: ”hvorfor ikke i Danmark? Århus eller København?” Jeg gik selv to måneder på Århus Universitet, inden jeg blev landsholdsspiller, og jeg ved, hvor velfungerende det danske system er, men de vil til England, og så er det det, de gør. Så på den måde, har jeg ikke været den der farstøtte, som jeg egentlig gerne ville være, for jeg forstår ikke det engelske system. Det gør min kone så i højere grad, men når mine piger er glade, så er jeg glad. Så simpelt er mit liv efterhånden.
Det lyder som om, at I har et fantastisk forhold, Jakob.
Lad os ønske dem stort tillykke med kærligheden i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til dem.
