Jamie Lee Curtis om voldsomt misbrug: Det havde slået mig ihjel

Jamie

Jamie Lee Curtis. Foto: Tinseltown / Shutterstock.com

Skuespilleren sætter ord på sin kamp mod sit alkohol- og pillemisbrug.

64-årige Jamie Lee Curtis har haft en flot karriere i Hollywood, hvor hun nok bedst er kendt for sin rolle som Laurie Strode i gyserklassikeren ‘Halloween’ fra 1978.

Hun har gennem årene været med i seks Halloween-efterfølgere, og for rollen er hun blevet døbt en såkaldt “Scream Queen”.

Hertil blev hun også hyldet for filmen ‘Livsfarlig Løgn’ fra 1994 med Arnold Schwarzenegger, som hun modtog en Golden Globe-pris for.

I år vandt hun så en Oscar for sin rolle i filmen ‘Everything Everywhere All at Once’.

Men selvom karrieren har budt på en masse succes, så har det ikke været en dans på roser for skuespilleren.

Hun har nemlig aldrig lagt skjul på sit liv som alkoholiker, og så var hun også dybt afhængig af smertestillende piller efter en operation.

I år kan hun fejre hele 24 års ædruelighed, og det har hun selvfølgelig valgt at sætte nogle ord på i et stort interview.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jamie Lee Curtis at the Los Angeles premiere of ‘Halloween’ held at the TCL Chinese Theatre in Hollywood, USA on October 17, 2018.

Jeg er heldig

I programmet Morning Joe fortæller Hollywood-stjernen, hvordan hun kæmpede sig gennem hverdagene som misbruger.

Hun fortæller således, hvordan hendes værste dage stort set var usynlige for alle andre.

– Jeg er heldig. Jeg tog ikke nogen dumme valg, imens jeg var påvirket dengang, som jeg ville have fortrudt resten af mit liv. Der er kvinder i fængsler, der har fået ødelagt deres liv af alkohol og stoffer. Ikke fordi, de var voldelige indsatte eller forfærdelige personer, men fordi, de var misbrugere, udtaler hun i programmet.

Jamie Lee Curtis fortæller også, at hun er heldig, at opiatet fentanyl ikke var let at få fat i dengang, så havde hun nemlig ikke været her.

– Jeg misbrugte opiater, og jeg kunne godt lide rusen, men hvis fentanyl var lige så tilgængeligt, som det er i dag, så var jeg død. Min ædruelighed gjorde det krystalklart.

Også i et stort interview med People tilbage i 2018 udtalte hun sig om, hvor taknemmelig hun er for at være sluppet ud af afhængighedens greb.

– Min ædruelighed er nøglen til frihed, friheden til at være mig, og så jeg ikke har skullet kigge på mit spejlbillede og forsøge at se en anden.

Hertil fortalte skuespilleren også, at hun anser sin ædruelighed som sin største præstation i livet.

Stoffer har altid hærget familien

Det er ikke nogen hemmelighed, at afhængighed har løbet i hendes familie. Hun mistede således sin bror til heroin, da han var blot 21 år gammel.

– Jeg har set det i min egen familie. Min bror var 21, da han døde af en overdosis heroin – han havde været stoffri og ædru, men gik ud og skulle bare prøve én gang, fortæller hun.

Også Jamies far, Tony Curtis, var misbruger. Han misbrugte både alkohol, kokain og heroin.

Det er så godt gået, Jamie. Hvor er det stærkt, at du tør tale så åbent om din kamp.

Exit mobile version