Jan Gintberg åbner op om svær barndom med syg mor

Komikeren Jan Gintberg åbner op om sin mors psykiske sygdom i et nyt show under titlen ‘Miraklet’, og i Aftenshowet har han nu sat flere ord på barndommen.

Komikeren Jan Gintberg er nu aktuel med et nyt show under titlen ‘Miraklet’, hvor han tager sin mors psykiske sygdom op som tema.

Komikeren Jan Gintberg åbner op om sin mors psykiske sygdom i nyt show.
Foto: Nicolai Lorenzen/Ritzau Scanpix

Den svære barndom fortalte han om mandag i Aftenshowet, og hvordan han tidligere har været bange for at arve sin mors lidelse.

Psykiske diagnoser er nemlig som bekendt arvelige, og derfor har Jan Gintberg været meget obs på, hvor meget han kunne klare, før det også ville begynde at vise sig hos ham selv.

Jan Gintberg åbner op om mor

I hans barndom kunne der være tidspunkter, hvor hans mor virkede fjern, hvilket var rigtigt svært for ham, da han var lille dreng.

– Hun stod nogle gange og kiggede ud af vinduet og var ikke kontaktbar. Det mærkelige var, at hun også var funktionel og underviste på den lokale skole, men når hun så var hjemme hos familien, kunne hun sidde ude i carporten i flere timer uden at komme ind, sagde Jan Gintberg i Aftenshowet.

På en måde mistede komikeren sin mor, da hun blev indlagt første gang, for da hun kom hjem igen, var hun som et andet menneske.

Mor er død

Selve indlæggelsen var ganske tabubelagt, og samtidig var Jan Gintberg den yngste i søskendeflokken, så der blev aldrig sat ret mange ord på, hvad der egentlig foregik.

I dag er hans mor død, men Jan Gintberg vil gerne hylde hende med sit nye show og åbne op om, at barndommen var alt andet end nem.

Det har selvfølgelig ikke været særligt humoristisk i hans barndomshjem, men han synes samtidig, at der er nogle historier, der er værd at tage fat på.

– Jeg ender med at hylde min mor, for det var ikke nemt. Og jeg havde jo ikke været i live, hvis ikke det var for min mor. At der har været problemer, er bare en del af livet, sagde Jan Gintberg i Aftenshowet.

Privatliv har været tema

Titlen ‘Miraklet’ henviser til, at Jan Gintberg mener, det er lidt af et mirakel, at han har fået lov at optræde for et publikum med den baggrund, han har.

Jan Gintberg er i dag gift med jordemor Nina Sepstrup, som han har tre børn med, Eline, August og Alvilde. Han er lige nu aktuel med TV-programmet ‘Gintberg på gården’ på DR.

Jan Gintbergs datter Eline er født med Downs Syndrom, og det har også været et af temaerne i hans shows.

Vi synes, det er rigtigt modigt af Jan Gintberg at tage fat på dette emne – tak fordi, du deler det med os!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Mor besat af solarie anklaget for at “brænde” sin 6-årige

° Mor med over 800 tatoveringer kaldes en “freak”