Jan Lehrmann stopper i ‘Løvens Hule’: ‘…og af den grund er jeg ude!’

Den 53-årige erhvervsleder og investor stopper i det populære program.

Efter fire sæsoner i ‘Løvens Hule’ takker Jan Lehrmann af for denne gang. Det oplyser han i et nyt opslag på Instagram.

– Efter 4 sjove, vilde og lærerige år sammen med Danmarks sejeste iværksættere og mine fantastiske løvekolleger er jeg klar til nye eventyr uden for Løvens hule, skriver Jan Lehrmann i opslaget.

Gennem de fire sæsoner har han investeret 16 gange, hvilket bringer hans virksomhed, Lehrmanns Ventures, op på 24 aktive investeringer.

Jan Lehrmann stiftede i 2019 Lehrmann Ventures, og forretningen er nu vokset, så han ikke sidder med den alene. Det er også årsagen til, at han forlader DR-programmet.

– Vi brænder for at være de bedste teammates for de iværksættere, vi har investeret i, så de får den opmærksomhed, de har fortjent. Sådan vil vi gerne gøre størst mulige impact og det kræver tid og fokus.
Derfor ændrer vi strategi, så det fremover bliver til lidt færre og gerne større investeringer – en strategi, som er svær at kombinere med Løvens Hule.……og af den grund er jeg ude!’, skriver Jan Lehrmann.

I opslaget takker han også sine medløver: Jesper Buch, Jacob Risgaard, Mia Wagner og Christian Arnstedt.

Kommer du til at savne Jan Lehrmann i ‘Løvens Hule’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

Exit mobile version