Janni Pedersen bliver vært på Go’ morgen Danmark

TV Prisen 2018 Janni Pedersen Lasse Sjørslev

Den populære tv-vært skal den kommende tid være vikar på Go’ morgen Danmark på TV2.

Den 51-årige Janni Pedersen tager orlov fra TV2 Nyhederne og TV2 News. Det fortæller hun selv på Facebook.

– Det er en ganske underlig fornemmelse, men jeg glæder mig. For jeg har sagt ja til at være vikar på Go Morn for Louise Wollf, mens hun er på barsel, så jeg skal igen til at stå tidligt op. Denne gang dog uden Lasse (Sjørslev, red.), men skal være makker med Mikkel Kryger og Steen Langeberg, skriver Janni Pedersen på Facebook.

Janni Pedersen har siden TV2 News blev oprettet for 13 år siden været vært på kanalen, ligesom danskerne ofte har set hende foran Københavns Byret, hvorfra hun har afdækket mange kriminalhistorier.

Men nu tager Janni Pedersen et års orlov fra TV2 Nyhederne og TV2 NEWS for at være vært på Go’ morgen Danmark.

Men selvom hun starter som vært programmet, og ifølge hende selv skal vænne sig til at stå tidligt op, så stopper hun ikke helt med krimidækningen det kommende år.

– Jeg holder stadig fast i mit krimiben og fortsætter som vært på Station 2 og Bag Forbrydelsen på TV2 NEWS. Men fra midt marts vil jeg være inde i morgenfjernsynet igen. Go Morn, skriver Janni Pedersen på Facebook.

Hvor lyder det spændende med Janni Pedersens nye job. Del for at ønske hende stort tillykke!

Exit mobile version