Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Janni Pedersen har taget imod ny udfordring på jobbet: Derfor har hun ikke sovet i to dage

Den populære tv-vært er stødt på lidt af et problem, mens hun er vikar hos ‘Go’ morgen Danmark’.

Normalt kan seerne se Janni Pedersen som skarp vært på ‘Go’ aften Danmark’, men lige for tiden er de sene mødetider skiftet ud med nogle meget tidlige mødetider.

Hun er et par dage i efterårsferien vikar på ‘Go’ morgen Danmark’, og hun nyder at være på arbejde.

– Har fået lov til at vikariere på Go Morgen i et par dage her i efterårsferien og hvor var det skønt at få lov til at grine i studiet igen, skriver hun i et opslag på Instagram.

Her kommer hun ind på, hvordan de nye mødetider påvirker hende.

Ikke sovet i to dage

Hun får ikke bare grint i programmet, faktisk fik hun et totalt grineflip sammen med Steen Langeberg under et indslag. Det var ikke helt planlagt. Men der er en årsag til, at hun har reageret, som hun har.

De nye mødetider er nemlgi lidt hårde for hende.

– Er udfordret, når jeg møder så tidligt, har vitterligt ikke sovet de sidste to dage, så havde svært ved at stoppe med at grine, da jeg først kom i gang, fortæller hun i opslaget.

Heldigvis får Janni Pedersen snart mulighed for at sove igen. Der er flere skønne projekter på tapetet for tv-værten.

– Forude venter gåture med hund, frisk fisk, skaldyr og bogskrivning på Læsø, skriver hun.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Janni Pedersen god ferie – og så håber vi, at hun får indhentet den manglende søvn.