Janni Pedersen kan snart ses i et nyt program sammen med TV 2-kollega.
Både Janni Pedersen og Petra Nagel er blandt nogle af de mest populære tv-værter herhjemme i Danmark.
Mens begge de dygtige kvinder gennem deres karriere har været omkring Go’ morgen Danmark og Go’ aften Live-redaktionerne, men gennem årene har de lavet mange forskellige ting.
Udover at have været studievært på TV 2 News gennem mange år, så har Janni Pedersen været kriminalreporter, hun er vært på podcasten ‘Skyggesiden’ og så er hun ikke mindst en kendt krimiforfatter. Sammen med ægtemanden Kim Fabers står hun bag Juncker-serien, hvor der er udkommet flere bøger. Senest bogen ‘Løgner’ fra sidste år.
Selvom Petra Nagel lige nu er tilknyttet TV 2, så var det på DR, at hun virkelig slog igennem. Det skete, da hun lavede en række programmer såsom ‘Petra dater hele verden’, ‘Petra elsker sig selv’ og ‘Petra får en baby’.
Efter hun er kommet på TV 2 har hun blandt andet været tilknyttet ‘Go’ aften Live’, men hun er især blevet kendt for at stå i spidsen for ‘Bachelorette’.
Men nu står de to kvinder overfor at slå pjalterne sammen i et nyt program. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.
Fokus på ligestilling
De to skal stå i spidsen for programserien ‘En for holdet’.
Serien består af tre afsnit og de to værter vil undersøge, hvem man kan takke for ligestilling i dag samt hvor langt, vi egentligt er kommet.
TV-stationen har ikke offentliggjort premieredatoen endnu, men oplyser, at programmet vil få premiere i starten af marts.
Petra vendte i efteråret tilbage til ‘Go’ Aften Live’ fra sin barsel. Hun havde været på barsel med sit tredje barn, sønnen Laurits. Derudover har hun børnene Rosa og Pelle.
Hvor lyder det bare spændende, at de to dygtige tv-værter skal arbejde sammen. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.