Janni Ree deler romantisk billede: Karsten fejrer sønnens bryllup

Der er meget at glæde sig over og fejre hos familien Ree for tiden.

For ikke så længe siden blev 52-årige Janni Ree mormor for anden gang til endnu en lille dreng, og den stolte mormor delte sin glæde og et billede på Instagram:

Nu sker der endnu engang noget stort hos familien. For Karsten Ree, som er Jannis mand, har fået sig en svigerdatter.

I weekenden kunne både Janni og Karsten Ree komme i det fine tøj og fejre Karstens søn, Olivers, bryllup.

– Igår var vi til et storslået bryllup, da Karstens søn Oliver blev gift med smukke @chrissmikkelsen . De blev viet i Hørsholm kirke, derefter var der reception hos os i haven, og så videre ind på Moltkes palæ for at fejre dem, skriver Janni Ree i et opslag på Instagram, hvor hun også deler et billede af sig selv og Karsten klædt i fint tøj.

– Det var en utrolig vellykket dag med høj sol og glade mennesker. Vi er alle trætte idag, og ikke mindst det smukke brudepar, skriver hun videre.

Du kan se det søde opslag herunder eller ved at klikke på linket lige her.

Man kan kun forestille sig, hvor overdådigt et bryllup, det har været.

For Janni er blandt andet kendt som realitystjerne fra TV 3-programmet ‘Forsidefruerne’, mens Karsten Ree blev kendt som en af Danmarks rigeste mænd efter han solgte ‘Den Blå Avis’ til amerikanske Ebay for 2,1 milliarder kroner.

Stort tillykke til hele familien og det nygifte par. Hjælp os gerne med at lykønske dem i kommentarfeltet på Facebook.