Janni Ree deler sødt billede: ‘Jeg er så klar til at blive mormor igen’

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Børnebørn er livets dessert – sådan lyder det berømte ordsprog. Og det kan mange bedsteforældre nok nikke genkendende til.

Det kan Janni Ree, der blandt andet er kendt som en af de ekstravagante damer fra TV 3 -programmet ‘Forsidefruerne’, i hvert fald skrive under på.

Janni er allerede mormor til lille Hubert, men om ikke så længe skal han være storebror, og det ser hun enormt meget frem til.

– Ventetiden er lang her til sidst i graviditeten, Hubert sidder spændt på mors mave. Jeg er så klar til at blive mormor igen, skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun også deler et billede af sin datter og sit barnebarn.

Det var i november 2021, at Janni afslørede, hun endnu engang skal være mormor.

Og her kom det også frem, at det er maj 2022 det nye familiemedlem er ventet.

Janni Ree kan altså blive mormor for anden gang når som helst denne måned.

Det er datteren Nathalie Mathorne, som venter endnu en lille dreng, og hun deler også jævnligt billeder og opslag om sin graviditet på Instagram.

– Så fin han er. De kommer til at ligne hinanden på en prik. To smukke drenge, skriver hendes mor til opslaget.

Stort tillykke med den kommende familieforøgelse. Hjælp os gerne med at sende dem en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version