Forsidefruen fortæller nu, hvorfor hun har løjet i medierne i forbindelse med skilsmissen.
Hvis du søger på Janni Ree og går i gang med at læse, hvad der er hændt den seneste tid, så er der med garanti læsestof til et stykke ud i fremtiden.
Der er nemlig blevet skrevet en hel del om forsidefruen, siden hun og Karsten Ree annoncerede, at de skulle skilles.
Nogle af udtalelserne er Janni dog nu blevet konfronteret med.
I et interview med Ekstra Bladet forklarer Janni nu, hvorfor hun har haft løjet.
Det var noget af et chok, da Janni og Karsten Ree meddelte, at de er fortid.
I begyndelsen var der en del skriverier om, hvem der havde bedt om skilsmissen, og selvom snakken gik lidt frem og tilbage, så skulle det vise sig at være det mindst dramatiske.
Efterfølgende udtalte Janni, at hun var blevet smidt ud af Vedbæklund, og at låsene var blevet udskiftet.
Herefter begyndte sagen så kun at eskalere, da der kom meldinger om, at begge parter havde valgt at politianmelde hinanden.
En del af udtalelserne kom fra Janni, der befandt sig i Schweiz, hvor det lød sig, at hun boede hos en veninde, og at der skulle gå noget tid før hun skulle have sig en ny mand.
Ikke længe efter kom det så frem, at hun var kærester med Jeppe Stokholm, og i et stort fællesinterview sætter de nu ord på hele situationen.
Artiklen fortsætter under billedet…
“Han er jo min soulmate”
Eksempelvis lyder et af spørgsmålene, hvorfor Janni har løjet om at bo hos en veninde i Schweiz, og til det svarer hun følgende.
– Fordi jeg prøvede at beskytte ham. Han er jo min soulmate. Og dem møder man ikke mange af, så det var for at passe på ham.
Herefter bliver der spurgt ind til, om det også kan have noget at gøre med, at Janni har anmodet om ægtefællebidrag, og om hun var bange for at få det afvist, hvis dommeren vidste, at hun havde en ny kæreste.
Dette afviser forsidefruen dog blankt og understreger, at det har kun været for at holde Jeppe ude af medierne.
Snakken falder også på, om Janni er en golddigger, men det afviser både Janni og Jeppe.
Begge peger nemlig på, at Janni valgte at fraskrive sig alt, samt at Jeppe slet ikke har de samme midler, som Karsten Ree.