TV-stjernen Janni Ree frygter, at hun er ramt af kræft, da hun er begyndt at bløde fra underlivet og stadig mangler en forklaring på hvorfor.
Det har været en svær tid for den 53-årige Janni Ree, der frygtede, hun er ramt af kræft, efter hun er begyndt at bløde fra underlivet i en sen alder.
For nogle dage siden oplevede realitystjernen nemlig, at der kom frisk blod ud, hvilket undrede hende, da hun ikke har haft menstruation, siden hun var 45 år.
Derfor har hun været til gynækologen for at blive tjekket, hvor hun er blevet beroliget omkring, at der ingen fare er på færde.
Piller er årsagen
Janni Ree har oplevet, at hun tidligere har haft svære celleforandringer i livmoderen, og derfor er hun gået til tjek hvert år siden 1998.
– De siger, de tror, det er noget hormonelt, jeg får nogle hormon-piller, men jeg er ikke sikker. Det er lidt mærkeligt. De har jo tjekket mig, men han er nødt til at tjekke mig igen, hvis jeg bliver ved med at bløde, siger Janni Ree til Her & Nu.
LÆS OGSÅ: Midt i svær sygdomsperiode: Her vil Janni Ree tage hen med Karsten
LÆS OGSÅ: Efter rygter om mere ‘Forsidefruer’: Nu deler Janni overraskende ord om seriens fremtid
Janni Ree er dog stadig bekymret, for hun synes slet ikke, det er normalt, når hun fylder 54 år om kort tid, og hun håber altså, at det er hormonpillerne, der har skylden.
Sygdom fylder
Talen faldt på kræft, da realitystjernens veninde Ditte Okman har været igennem flere operationer, efter der blev fundet svære celleforandringer i hendes livmoder.
– Jeg har haft forstadier til kræft i underlivet, og det har været et opslidende forløb med operationer og den ene i fuld narkose. Jeg har været ret bekymret, siger Ditte Okman ærligt til Her & Nu.
Dog har journalisten nu fået besked om, at hun ikke længere har forstadier til kræft, ikke har celleforandringer og ikke længere har HPV-virus.
Karsten fik blærekræft
Sygdom fylder i forvejen meget for Janni Ree, da hendes mand Karsten Ree fik konstateret demens tilbage i sidste efterår.
I forvejen har han været ramt af blærekræft tilbage i 2015 og har blandt andet været igennem en operation i USA.
Nu forsøger ægteparret at sælge deres hus i Vedbæk, da villaen er for stor en mundfuld på grund af 78-årige Karsten Rees sygdom.
Vi håber, at alt er, som det skal være for Janni!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!