Janni Ree mindes stort drama i ‘Forsidefruer’: Derfor græd produktionen

Der har været en del op- og nedture, mens Janni Ree medvirkede i ‘Forsidefruer’, og særligt husker hun en dag, hvor selv produktionen endte med at græde.

Lige nu er TV3-programmet sat på pause, men den tidligere model Janni Ree mindes mange dramatiske situationer fra sin tid i ‘Forsidefruer’.

Ind imellem har kvinderne i programmet nemlig så rygende uvenner, at det er gået ud over hele produktionen, der simpelthen ikke har kunnet filme.

Særligt husker Vedbæk-fruen en hændelse, hvor det var meningen, at tøserne skulle på glamping-tur, men det endte bestemt ikke godt.

– En glamping-tur, der skulle vare to dage, varede fire timer, for så var vi allerede uvenner, så måtte vi lukke ned for alle optagelser, tage hjem, og produktionen græd, siger Janni Ree i podcasten ‘Marcus og Realitypanelet’.

Situation var ekstrem

Men samtidig vedkender Janni Ree, at der jo skal være lidt drama, når man laver et program som ‘Forsidefruer’.

Episoden hændte i den sæson, der blev sendt tilbage i 2018, og her udtalte TV3 trods alt, at det bestemt ikke var normalt, at deres produktionsfolk græd under arbejdet.

– ‘Forsidefruer’ er et program med seks stærke kvinder, der ikke er bange for at sige sin mening. Nogle gange udvikles deres meningsudvekslinger til skænderier, lød dengang til Realityportalen.

Janni Ree Jackie Navarro Karina Von d'Ahé Amalie Szighety Gunnvør Dalsgaard
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Dialog er i gang

Lige nu er Janni Ree i dialog med TV3 om, hvorvidt der skal komme en ny sæson af programmet, men det er endnu uvist, hvornår ‘Forsidefruer’ er tilbage.

Selv mener hun, at det har været dejligt med en pause, men nu er hun klar på noget mere.

Vi håber, at Janni Ree vender tilbage i ‘Forsidefruer’!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version