Forsidefruen har svaret prompte igen på Karstens politianmeldelse.
Der var i forvejen optræk til, at det skulle blive en grim skilsmisse.
I løbet af ugen har Janni kommet med en masse chokerende udtalelser i kølvandet på nyheden om skilsmissen.
Fredag eftermiddag tog det hele så en voldsom drejning, da Se og Hør kunne meddele, at Karsten Ree har valgt at anklage Janni for afpresning.
Nu kan B.T. så oplyse, at Janni har valgt at svare igen ved at politianmelde Karsten.
Det var noget af en udmelding, som kom fra Ree-imperiet fredag.
Her lod den presseansvarlige nemlig hele Danmark vide, at Karsten Ree har valgt at anmelde Janni for afpresning.
– Jeg kan bekræfte, at Karsten har meldt hende til politiet for afpresning.
Ifølge mediet skulle der være tale om, at Janni skulle have gjort det klart over for Karsten, at hun er parat til at dele detaljer fra deres ægteskab, hvis hun ikke modtager en modydelse.
Der gik dog ikke mange minutter, før Janni reagerede på anmeldelsen, og hun kan nu fortælle, at hun også har tænkt sig at politianmelde Karsten.
Artiklen fortsætter under billedet…
Det er en joke
Det fortæller hun i en kommentar til B.T.
– Det er en stående joke, at han har anmeldt mig. Nu er jeg i gang med at politianmelde ham også, og det bliver voldsomt, udtaler hun til mediet.
I et interview med Se og Hør har Janni efterfølgende valgt at sætte nogle flere ord på Karstens politianmeldelse, og her lægger hun ikke skjul på, at hun finder anklagerne grinagtige.
Til mediet kalder hun det en joke, og understreger, at hun ikke har afpresset ham.
– Men de kan jo finde på alt. Så det er ikke noget, som kommer bag på mig. Jeg kan kun grine af det, fordi jeg har på ingen måder afpresset ham.
Hertil udtaler Janni, at hun ikke ønsker at kommentere mere på sagen, da hun har hyret advokater til at se på det.
Hvad tænker du om sagen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.