Janni Ree vil beholde sit efternavn trods skilsmisse

TV-kendissen Janni Ree vil beholde sit efternavn, og hendes nye kæreste må også gerne overtage det, hvis de en dag bliver gift.

Skilsmissen fra rigmanden Karsten Ree er forlængst gået igennem, men TV-kendissen Janni Ree har altså stadig beholdt hans efternavn og ikke skiftet det ud med hendes oprindelige “Mathorne Christensen”.

Desuden står der også en ny mand ved hendes side, for hun har dannet par med skatterådgiver Jeppe Stokholm siden sidste sommer.

Skulle de en dag blive gift, så må han også hellere end gerne tage eksmandens efternavn, hvis han ønsker det.

– Jeg skal hedde Ree til, jeg dør. Hvis Jeppe vil hedde Ree, så skal han have lov til det. Han må godt tage navnet. Det kan ingen forhindre ham i. Det er da kun godt, så kan jeg provokere ham (Karsten Ree red.) med noget, siger Janni Ree til Se og Hør.

Jeppe Stokholm forstår

Jeppe Stokholm har desuden tidligere udtalt til ugebladet, at han ikke vil have noget imod, at TV-kendissen har beholdt sit efternavn, da hun jo var kendt, inden hun mødte Karsten Ree.

– Der er ikke nogen grund til at flytte rundt på det. Hvad vi vælger at gøre i forhold til at blive gift, navne, det er detaljer. Så længe det bare fungerer i det daglige, så er det fint, sagde Jeppe Stokholm ved denne lejlighed til Se og Hør.

Oprindeligt blev ‘Forsidefruen’ kendt som Oddset-Janni via sit job som model, og hun ændrede altså efternavn, da hun i april 2015 blev gift på Rudersdal Rådhus med Karsten Ree, som hun blev skilt fra sidste år.

Efternavnet bliver

Da det sidste år kom frem, at de to ville gå hvert til sit, slog Janni Ree fast, at der ikke ville komme nogen ændring.

– Jeg beholder navnet! Nu har jeg heddet det i så mange år, så det beholder jeg, sagde hun til B.T.

Nu har hun fundet den store kærlighed i Jeppe Stokholm, og de drømte i første omgang om en fremtid sammen i Schweiz, så hun også kunne passe sit liv i København.

Jeppe Stokholm vil giftes

Jeppe Stokholm har tidligere udtalt, at han ville elske, hvis Janni Ree flyttede til Schweiz, og at de planlægger at blive gamle sammen.

– Det er bare Jeppe, der har sagt: “Dig vil jeg godt giftes med”, har hun tidligere udtalt i podcasten ‘Marcus og Realitypanelet’.

Ærlig udmelding fra Janni Ree – vi håber på alt det bedste for dig og Jeppe!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ: