Janni træt af rygterne: Karsten er ikke ved at dø

Janni Ree, forsidefrue og hustru til milliardæren Karsten Ree, er træt af at folk spørger, om Karsten er ved at dø.

Nu afviser Janni Ree alle rygter om, at Karsten Ree skulle være tæt på at dø.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Rygterne opstod ellers, da Karsten Ree selv på den røde løber til James Bond-filmen ‘No Time to Die’ fik fortalt journalisterne, at der nok ikke ville gå længe, for han stillede træskoene.

Faktisk fik han endda sagt, at der nok ikke ville gå meget mere end tre måneder, før han ikke længere var her.

Siden har det væltet ind med spørgsmål på Jannis sociale medier fra folk, der er nysgerrige på Karstens helbred eller tilbyder deres hjælp og sympati.

Det fortæller Janni til Ekstra Bladet.

– Det har været helt vildt efter denne her røde løber. Folk tør ikke kontakte Karsten direkte, så de skriver til mig. De vil gerne give gode råd til behandlinger, eller hvad han skal spise, og jeg tør dårligt gå ud, fordi folk kigger på mig, som om de tænker: ‘Hvordan kan hun gå ud, når hun har en syg mand derhjemme’, men det har jeg jo ikke, siger Janni til Ekstra Bladet og afkræfter altså rygterne om, at Karsten skulle være døende inden for den nærmeste fremtid.

Det er dejligt at høre!

Vi ønsker dig alt det bedste, Karsten!

Vær med til at sende ham en hilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!