Foto: Thomas Laursen/Ritzau Scanpix

Jeanette Ottesen ramt af oversvømmelse: “Mentalt ødelæggende”

Efter solen nærmest har sendt sine varme stråler ned over Danmark hele september, blev mandagen helt anderledes. Her blev himlen i den grad åbnet og store mængder vand væltede ned.

Et af de steder vandet væltede ned var hjemme hos Jeanette Ottesen, der har fået oversvømmet sin kælder.

Der er i den grad sket meget for Jeanette Ottesen de sidste par år. I september 2022 blev hun og manden Marco Loughran forældre for anden gang, da sønnen Harley kom til verden. De havde allerede datteren Billie-Mai fra 2018.

Men bare få måneder efter familieudvidelsen kunne Jeanette Ottesen fortælle, at hun skulle skilles.

Her lød det først, at parret “ikke længere deler de samme værdier”, men siden kunne Jeanette Ottesen fortælle, hvordan hendes tidligere ægtemand havde været hende utro.

Efter en hård skilsmisse kunne Jeanette Ottesen sidste år fortælle, at hun havde fundet kærligheden igen.

Her stod hun i august frem sammen med kæresten Christian, men selvom kærligheden blomstrede, sluttede 2023 desværre i den grad dramatisk for den tidligere svømmer.

I december måtte hun evakueres efter en brand i nabolejligheden, og nu har hun igen været gennem en grim oplevelse.

“Mentalt ødelæggende”

For da himlen mandag åbnede sin sluser mandag, kom der meget regn ned i Jeanette Ottesen kælder. Det fortæller hun i en story på Instagram.

Her kan man se flere billeder og papirer ligge til tørre på gulvet hjemme hos hende.

Efter branden i december er hun flyttet i hus, og her har der stået flere ting i papkasser i kælderen. Den blev i går oversvømmet.

– Her på gulvet der ligger der babybilleder og babyminder, fra da Billie var lille, siger hun i videoen.

Hun havde opbevaret flere ting i kælderen i flyttekasser i forbindelse med flytningen fra lejligheden. De ting var ikke kommet i plastikkasser.

– Man tænker ikke, at man får en oversvømmet kælder, men det gjorde jeg så i går, lyder det fra Jeanette Ottesen.

– Det er bare mentalt ødelæggende, sådan noget her. Men jeg har lært det på den hårde måde, så nu ryger alt i plastikkasser, siger Jeanette Ottesen.

Hun fortæller, at oversvømmelsen blandt andet er gået udover Billies “Min første bog”, som var fyldt med billeder og minder. Bogen er helt ødelagt, men hun forsøger at redde nogle af billederne.

– Livet går jo videre, men det er fandme træls, at alle ens egne børneminder og babyminder fra ungerne er ødelagte, skriver hun til videoen.

Øv, hvor er det bare ærgerligt for Jeanette Ottesen! Nu hjælpes vi ad med at sende hende varme tanker.

Blev du også ramt af vandet i går? Fortæl gerne om det i artiklens kommentarfelt på Facebook.