Jeff fra ‘Ups, vi er voksne’ bestjålet

Jeff fra 'Ups, vi er voksne' har fået stjålet sin cykel. Den har han brug for på grund af sin gigt.

Jeff fra ‘Ups, vi er voksne’ har været udsat for noget, som mange desværre oplever i Danmark: Han har fået stjålet sin cykel.

Men det er ikke bare irriterende for ham, at han har mistet sin cykel. Det er et problem, fordi han har brug for cyklen af en særlig årsag.

Jeff og de andre deltagere fra ‘Ups, vi er voksne’ har stjålet mange danskeres hjerter. I det skønne program følger man en række unge voksne med Downs Syndrome.

I april og maj var de tilbage med en ny sæson af programmet. De medvirkende bringer gang på gang smil frem på læberne ved seerne, men der er ikke lige så meget grund til smil som normalt hjemme hos Jeff og familien.

Han har nemlig fået stjålet sin trehjulede cykel. Det oplyser hans far på Instagram.

Nu beder Jeffs far, Claus Pitzner, om hjælp til at finde cyklen igen, da Jeff har brug for den af en særlig årsag.

Har brug for cyklen

– Der hvor den grønne cykel holder, skulle der have stået Jeffs trehjulede! Hvor lavt kan man synke, at man stjæler en handicapcykel, skriver Claus Pitzner i et opslag på Facebook.

I opslaget spørger han, om der er en som kan hjælpe med en anden cykel til sønnen.

– Er der nogen af jer der kan hjælpe med en trehjulet? Jeff har hårdt brug for sådan en grundet gigten. Håber sådan at høre fra jer, skriver han.

Opslaget har været ude siden onsdag, og er i skrivende stund blevet delt næsten 350 gange.

Takker for hjælpen

I kommentarfeltet er folk i den grad forargede over, at der er en, som kan finde på at stjæle en handicapcykel.

Selvom cyklen endnu ikke er fundet, så er der dog et lysglimt i sagen.

Det er lykkedes familien af finde en erstatningscykel.

– Tusind tak til alle der har delt, kommenteret og kommet med forslag. Meget overvældende og meget dejligt. Jeff er næsten glad igen, skriver Claus Pitzner i en opdatering til opslaget.

Du kan se opslaget ved at trykke HER.

Du kan se ‘Ups, vi er voksne’ på TV 2 Play.

Hvor er det dog trist, at man ikke kan have sine ting i fred. Nu hjælpes vi ad med at dele efterlysningen, så Jeff kan få sin cykel tilbage.

LÆS MERE:

Exit mobile version