
Lykken har i den grad tilsmilet Jeff Pitzner fra ‘Ups, vi er voksne’, for han skal nemlig giftes med sin nye kæreste.
Efter at have haft en del kvaler med kærligheden har Jeff Pitzner fra TV 2-programmerne Ups, vi er voksne nu fundet en pige, han er meget forelsket i.
Navnet på den heldige er Esther, og det er Jeff Pitzners plan, at de to skal giftes om to år, efter de har mødtes privat, afslører han overfor Newsner Danmark.
Esther var dog ikke med som ledsager, da Jeff Pitzner for nylig deltog i TVPRISEN, da det skønne program var nomineret, og de to har også planer om at flytte sammen.
– Jeg har fået en ny kæreste. Jeg er meget glad for hende, og hun er også med i programmet. Jeg er bare super imponeret over, at hun har klaret det så sindssygt flot hele vejen, siger Jeff Pitzner begejstret til Newsner Danmark.
Holdet krydsede fingre
‘Ups, vi er voksne’ var nomineret til prisen for “Bedste karakterdrevne serie 2025”, men det endte med at være ‘Operarejsen’, der løb med æren, men spændingen var stor forud for afgørelsen.
– Det er meget specielt. Vi håber, at vi får prisen. Det må jeg håbe, at vi får prisen, og jeg krydser fingre for, at det er os. Det må jeg håbe, at det bliver os. Hvis vi vinder pris, så bliver det virkelig stort for os alle sammen, sagde Tilde Bisgaard begejstret.
‘Ups, vi er voksne’-kendissen lagde ikke skjul på, at hun i den grad krydsede fingre for, at holdet tog prisen hjem, og at programmet har været en stor oplevelse.
– Det har været fint nok for os alle sammen, siger Stine Kailow, mens resten af holdet bakker hende op.
Ny sæson er i støbeskeen
Hvordan har det været at blive kendte?
– Det er en lille smule sejt, og vi giver krassere. Det er så fedt – nu håber vi, at der sker noget for os. Det har været verdens bedste. Det er det bedste, siger Stine Kailow.
Hvad kommer den nye sæson til at handle om?
– Det handler kun om os unge og vores forældre er med, og vores to tilrettelæggere Andreas og Susanne det er dem, der bestemmer om det program, der handler om os, siger Tilde Bisgaard.
I har også afholdt en basar – hvordan var det?
– Jeg synes, det gik fint. Det kørte skidegodt! Så vi skal sige tak for vores forældre, der stod for det, siger Tilde Bisgaard.
Vi ønsker Jeff og Esther stort tillykke med kærligheden, og vi glæder os til at følge med i den nye sæson!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!