Jenna August Harson viser maven frem: Deler nye detaljer om graviditeten

Jenna August Harson Albert Rosin Harson

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Danseren Jenna August Harson venter sit første barn til november, og maven fylder da også godt i landskabet nu.

De lykkelige omstændigheder er særdeles synlige, når det gælder danseren Jenna August Harson, der blev gift med Albert Rosin Harson i sidste måned.

Hun venter nemlig ægteparrets første barn til november, og maven er da også ved at bule godt ud på den vordende mor.

Tirsdag deltog hun i premieren på filmen ‘Mørkeland’ i selskab med sin mand, og her kunne hun sætte flere ord på graviditeten.

– Jeg har det rigtig godt. Det begynder at knibe lidt med at passe tøjet og sådan noget, men ellers går det rigtig godt. Vi er meget spændte, siger en glædestrålende Jenna August Harson.

– Vi kalder ham faktisk bare William, afslører den vordende far til den fremmødte presse.

Maven bliver større

Da der er et par måneder tilbage af graviditeten, er det meget muligt, at danserens mave når at blive endnu større.

De vordende forældre er endnu ikke startet til fødselsforberedelse, men de har været til samtale hos jordemoderen ud over, at de også har været til rutinemæssige tjek.

Det er planen, at Jenna August Harson skal føde på hospitalet, når den tid kommer, men ægteparret mangler stadig lige at få nogle ting på plads i hjemmet.

– Vi har ikke fået en seng ind endnu, men jeg skal samle en seng, og så skal vi lige lave lidt mere børneværelse om. Det er lidt mere et rodeværelse lige nu, siger Albert Rosin Harson.

Kjeldgaard er mere klar

Ægteparret fortæller desuden, at de også lige nu sparrer med Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, der lige nu venter tvillinger via en graviditetsbærer.

– De er meget mere klar end os. Det er jo også før, de får deres. Der kan man godt få lidt dårlig samvittighed. Vi er i gang med det praktiske, men jeg tror mentalt, der glæder vi os, siger Jenna August Harson.

Desuden blev Albert Rosin Harson og Jenna August Harson gift den 20. juli, og de er stadig høje af lykke over begivenheden.

– Fuldstændig vild, som jeg havde drømt om, siger den vordende mor.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dagen var skøn

– Det var rigtig, rigtig skønt. Vi holdt et meget intimt bryllup, meget romantisk, supplerer hendes mand Albert Rosin Harson.

Skuespilleren afslører desuden, at han i sin tid friede på Valentinsdag, hvor parret havde været ude at spise, og at en kammerat imens hjalp ham med at line nogle lys op i lejligheden.

Hvor er det bare spændende med den kommende familieforøgelse!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version