Parret overraskede med en vielse i weekenden, og nu er flere søde detaljer kommet frem.
Vi har nærmest været med på hele den fantastiske rejse.
Tilbage i 2020 så vi første gang Jenna Bagge og Albert Harson som et par.
Det var på dansegulvet, da de i sæson 17 endte på en flot andenplads i ‘Vild med dans’.
Det var også her, at de to fik øjnene op for hinanden.
Fredag efter fredag i hinandens selskab havde nemlig resulteret i, at de to var blevet glade for hinanden, og det endte da også med, at de blev kærester.
Faktisk har Albert fortalt om lige netop det øjeblik, hvor sommerfuglene kom forbi for første gang.
I programmet ‘De unge kærester’, hvor både Jenna og Albert medvirker, kunne Albert afsløre, at det var under parrets Cha Cha Cha, at gnisterne kom.
I programmet fortæller han således, at han stadig husker, hvordan de på et særligt tidspunkt i dansen står meget tæt ansigt til ansigt.
Det er da også tydeligt, når man ser dansen igennem, at der er god kemi, for både Jenna og Albert smiler stort i det omtalte øjeblik.
En del modgang
Desværre har det ikke kun været en dans på roser for det søde par.
Albert var 18 år og Jenna var 32, da de dansede sammen, og grundet aldersforskellen har de efterfølgende skullet stå model til mange hårde kommentarer.
Det fortæller Jenna også om i programmet ‘De unge kærester’.
Kærligheden overvinder alt
Men der er også et meget kendt udtryk, der lyder således: “kærligheden overvinder alt”, og hvor er det bare dejligt at se.
På trods af modgangen står de stadig stærkt som par, og det beviste de endnu en gang i weekenden.
Her overraskede de nemlig alle, da de valgte at blive gift.
Artiklen fortsætter under billedet…
Sang for Jenna
Vielsen foregik på Københavns Rådhus, hvor familie og selvfølgelig også vennerne fra ‘Vild med dans’ var inviteret.
Faktisk var det kun den lille gruppe, der kendte til forlovelsen.
I en story på Instagram har Jenna efterfølgende afsløret, at Albert friede tilbage i februar, så faktisk har parret været forlovet i al hemmelighed i en god håndfuld måneder.
– Det var den bedste dag nogensinde – jeg har aldrig været mere lykkelig, skrev Jenna i et opslag om bryllupsdagen, hvor hun både takkede gæsterne samt dem, der har sendt lykønskninger til dem.
Og så fik Albert også et sødt tak for at ville dele livet med hende på det, som hun kalder for “det bedste eventyr”.
Og hold da op, hvor kærligheden blev fejret i stor stil.
I videoer fra dagen kan man se, at bryllupskagen selvfølgelig blev leveret af Frederik Haun, og så kan man faktisk også se Albert, der spiller klaver for sin kone, imens han synger Elvis Presleys ‘Can’t Help Falling in Love’.
Albert har efterfølgende også delt nogle søde ord på Instagram, og her har han også afsløret, hvad de skal hedde fremover.
– 20.07.24. Det blev dagen hvor jeg forevigede min kærlighed til Jenna Bagge (som nu hedder Harson). Det blev den helt perfekte bryllupsdag lige efter vores ønsker, lyder det smukt fra Albert, der i samme opslag kalder Jenna for sit livs kærlighed.
På Facebook er det også muligt at se, at både Jenna og Albert har skiftet deres navne, så deres fulde navne nu er Albert August Harson og Jenna August Harson.
Du kan se Jennas opslag herunder eller HER.
Du kan se Alberts opslag herunder eller HER.
Sikke en fantastisk nyhed.
I er bare så søde sammen.
Hjælp os med at ønske Albert og Jenna August Harson stort tillykke i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til dem.