Jens Werner afslører: Det skal han efter ‘Vild med dans’

"Vild med dans" 2023, Jubilæumsshow, 27/10/2023 Jens Werner

Når finalen i ‘Vild med dans’ fredag aften ruller over skærmen, så er det med Jens Werner som gæstedommer. Nu løfter han sløret for, hvad fremtiden bringer efter programmet.

I aften bliver det afgjort, hvem der kommer til at løbe med trofæet i det populære program ‘Vild med dans’. Her er tre finalister tilbage, som alle vil gøre alt hvad de kan på dansegulvet for, at det bliver lige præcis dem, der kan løfte trofæet i aften.

I år er en rigtig jubilæumssæson, da det er tyvende gang, at programmet skal finde en vinder.

Udover et særligt jubilæumsafsnit, så har sæsonen skilt sig ud ved at have forskellige gæstedommere.

Den eneste som går igen er Jens Werner, der kan indtage dommerstolen for anden gang denne sæson.

Taknemmelig for nuet

Jens Werner har været dommeren gennem alle de tidligere sæsoner, men valgte op til denne sæson, at han ikke ville være fast dommer.

Hvad fremtiden byder på åbner dansedommeren nu op om:

– Leve og være taknemmelig for nuet, samt passe på alle vores fantastiske elever på danseskolen i Værløse, siger Jens Werner til Billed-Bladet.

Jens Werner er i aften gæstedommer på ‘Vild med dans’ for anden gang i denne sæson. Foto: Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Udover det er han sikker på, at fremtiden byder på dejlige oplevelser med familien, der består af hustruen Anette og børnene Isabella og Nikolai.

De tre finalister er Mette Sommer, Kasper Fisker og Frederik Trudslev. De danser henholdsvis med Morten Kjeldgaard, Karina Frimodt og Jenna Bagge. Af de professionelle dansere, der er tilbage i konkurrencen, er det kun Morten Kjeldgaard, der har vundet ‘Vild med dans’. Det skete i 2016, hvor han førte bokseren Sarah Mahfoud til sejr.

Finalen i ‘Vild med dans’ kan ses på TV 2 klokken 20:00.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Jens Werner alt det bedste fremover.

Exit mobile version