Jes Dorph dropper sin podcast efter få måneder: ‘Det er min egen beslutning’

Jes Dorph understreger, at det ikke har noget at gøre med hans MeToo-sager, at hans nye podcast allerede lukker.

Efter ganske få måneder har Jes Dorph-Petersen ifølge Ekstra Bladet allerede valgt at lukke sin podcast ‘Dorph’.

‘Dorph’ udgives i samarbejde med Bauer Media på RadioPlay.

Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

–  Det er min egen beslutning. Det handler om, at jeg vil prioritere min tid til andre projekter. Det tager lang tid at lave sådan en podcast, når man er alene om det, selv skal line op, lave interviews og alting. Jeg synes, det tager meget af min tid at lave den her podcast, når jeg laver den alene, selvom det er sjovt, siger han til Ekstra Bladet.

Han tilføjer, at programmets relativt lave lyttertal også har haft en indflydelse på hans beslutning om at dreje nøglen om på podcasten, da det ikke kunne køre rundt rent økonomisk.

Jes Dorph-Petersen blev i januar fyret fra sin arbejdsplads Nordisk Film TV og fjernet som vært på Go’ Aften Live på grund af en advokatundersøgelse om sexisme på TV 2.

Han anklages for at have forulempet to kvinder i henholdsvis 2001 og 2003.

Hvad tænker du om denne sag?

Kommer du til at savne den nye podcast?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!