Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen har været igennem en svær tid siden sin exit fra TV 2, hvor han blandt andet drømmer om selvmord.
Der er ingen tvivl om, at studieværten Jes Dorph-Petersen har været igennem en svær tid, siden han i starten af 2021 fik en frivillig fratrædelse fra TV 2.
Årsagen var, at han havde været involveret i en MeToo-sag, der først kom for dagens lys efter mange år og som handlede om, at han havde haft sex med en daværende journalistpraktikant.
Nedturen har været kolossal for Jes Dorph-Petersen, der først i starten af året fandt et nyt job på DK4, og nu beskriver han den svære tid, der stadig forfølger ham om natten.
– Jeg drømmer nærmest hver nat om tumultariske situationer, som jeg ikke har styr på. Jeg har drømt om at have selvmordstanker, men jeg har ikke haft dem i vågen tilstand, siger Jes Dorph-Petersen i bogen ‘Kollaps’ ifølge Se og Hør.
LÆS OGSÅ: Jes Dorph kæmper for sin oprejsning: Nu bønfalder han danskerne om penge
LÆS OGSÅ: Jes Dorph stoppede efter skandale: Nu har han taget stor beslutning
TV-vært fik behandling
Det er den tidligere TV 2-vært Claus Elgaard, der har interviewet en række kendte mænd om at ramme muren, og hvordan de har evnet at komme videre.
Heldigvis kunne Jes Dorph-Petersen trække på erfaringer fra en tidligere livskrise, hvor han gik i behandling for sit alkoholmisbrug og stadig er det i dag.
Her fik han værktøjerne til at finde sindsro i svære situationer, ligesom Jes Dorph-Petersen også har en præst, han har søgt råd hos.
Denne gang overvejede han aldrig at bruge alkohol som middel, og det skyldes især hans nuværende kæreste Mai-Britt Haurholm.
Stærke ord fra Jes Dorph-Petersen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!