Jes Dorph-Petersen vender tilbage som vært: ‘Kommer selvfølgelig ikke til at handle om MeToo’

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Du kan snart lytte til den tidligere ‘Go’ Aften Danmark’-vært, Jes Dorph Petersen, som nu har scoret jobbet som podcast-vært, der udkommer på Bauer Media.

Det skriver B.T, men historien kom først ud i Anna Thygesens podcast, ‘Ugens krise’.

Podcasten vil bestå af en række samtaler med kendte personer, heriblandt TV 2- korrespondenten, Rasmus Tantholdt, der har bekræftet overfor BT, at han skal medvirke i programmet.

Ifølge BT har den garvede og meget omtalte tidligere tv-vært, Jes Dorph-Petersen, forsøgt at få andre kendte med i programmet, men flere har afvist at medvirke.

Hjertegalla 2020, TV 2 Charlie Jes Dorph-Petersen og Michèle Bellaiche. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Ingen MeeToo på programmet

62-årig Jes Dorph-Petersen blev afskediget som tv-vært fra TV 2 efter en række krænkelsessager kom frem i forbindelse med en undersøgelse om sexisme i virksomheden.

Men det er ikke det, der kommer til at være omdrejningspunktet i den nye podcast-serie.

– Hvis jeg skal lave en podcast, kommer den selvfølgelig ikke til at handle om MeToo, eftersom jeg er videre i mit liv og gerne vil have ro fra al den omtale, der har været om mig i offentligheden, siger han til B.T.

Jes Dorph har tidligere ellers ikke været bleg for at dele ud om, hvordan episoden har påvirket ham.

Et af hans første jobs efter fyringen var, at han skulle holde foredrag om den meget omtalte fyring. Men det blev aflyst i sidste øjeblik, da bookingbureauet, Athena, valgte at trække sig fra samarbejdet.

Læs også: Efter Jes Dorph-fyring: Nu trækker prominent fotograf sig

Podcasten har premiere til september. Skal du lytte med? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version