Den rutinerede vært sætter ord på, hvordan tiden uden job har været.
I flere årtier var det næsten umuligt at tænde for nyhederne og ikke blive mødt af Jes Dorph -Petersen. Længe var han TV-avisens ansigt udadtil, og danskerne har sammenlagt tilbragt mange timer i selskab med den rutinerede vært.
Efter en pause på TV 2 hvor han kunne opleves som Champions League-vært for Viasat, vendte han igen tilbage til kanalen, hvor han i ‘GO’ Aften Danmark’ og ‘GO’ Aften Live’, igen inviterede danskerne indenfor.
Men lige pludselig forsvandt Jes Dorph-Petersen fra de danske tv-skærme.
Anklaget for krænkende adfærd
Årsagen var desværre yderst skræmmende. Beskyldninger om voldtægt og krænkende adfærd blev rettet mod den populære vært.
Beskyldningerne blev også fremført i dokumentaren ‘MeToo: Sexisme Bag Skærmen’, hvor de færreste nok var klar over, at det var Jes Dorph-Petersen, der var blandt de omtalte.
Episoderne skulle angiveligt have fundet sted mellem 2001-2003, men Jes Dorph benægtede alle former for seksuelle overgreb.
Overvejede at gå på pension
Efterfølgende har der været en periode på flere år, hvor arbejdsgivere ikke har turdet røre Jes Dorph-Petersen med en ildtang, hvilket han tidligere har fortalt, fik ham til stærkt at overveje at lade sig pensionere.
Lykken tilsmilede dog den garvede vært her i februar, hvor han kunne afsløre, at han endelig var blevet tilbudt et job som tv-vært igen.
Læs mere: Jes Dorph-Petersens store nyhed: Skal være TV-vært igen
Bakket op af ny chef
Og selvom det måske var en kontroversiel ansættelse, så valgte hans nye chef efterfølgende at kommentere på den, hvor det var tydeligt, at han bakkede Jes Dorph op.
– Det, der gør indtryk på os, det er respekten for det danske retssystem – og så længe Jes Dorph-Petersen ikke er dømt, så er han uskyldig.
Læs mere: Efter overraskende ansættelse af Jes Dorph: Nu forklarer DK 4 årsagen
Nu har Jes Dorph efterhånden været i gang igen i et stykke tid, og er nu klar til at sætte flere ord på tiden, og hvordan han ser på fremtiden.
Artiklen fortsætter under billedet…
Vil bare se fremad
Det gør han i et interview med Ekstra Bladet, der mødte en glad Jes Dorph på den røde løber til Tommy Kenters nye show ‘Love me Kenter’.
En Jes Dorph-Petersen, der tydeligt kan mærke, at situationen har ændret sig.
– Det var en periode, hvor det var svært for mig at få noget at lave, og den er ovre nu, fortæller han til mediet.
Hertil fortæller han også, at han er yderst glad for sit nye job som fodbold-vært, og med et smil skulle han have fortalt mediet, at han nu kun kigger fremad.
Hans nye program ‘Vi elsker fodbold’ skulle oprindeligt løbe over 18 episoder, hvor spørgsmålet så bliver, hvad der skal efterfølgende.
Hvordan har du det med, at Jes Dorph-Petersen er vendt tilbage? Skriv dine tanker i kommentarsporet og del gerne artiklen.