Jesper Ole Feit Andersen deler sjov detalje fra ‘Sygeplejeskolen’

Finn og Else fra Sygeplejeskolen. Jesper Ole Feit Andersen åbner op om en sjov detalje fra serien.

Den nyeste sæson af ‘Sygeplejeskolen’ ruller over skærmen i disse dage, og en af dem som spiller med er Jesper Ole Feit Andersen. Han har rollen som Finn Jönsson, og nu åbner han op om en deltaje i serien, som de færreste danskere har spottet.

I serien ‘Sygeplejeskolen’ følges livet på Fredenslund, hvor de ansatte som seerne har kunne følge i fem sæsoner er blevet overflyttet til afdeling C. Det er en helt anden fløj af hospitalet, og flytningen skyldes, at branden har ødelagt den afdeling, som holdet plejer at være på.

Flere er påvirkede efter den store brand, og i serien ser man forskellige personer kæmpe med at komme videre i livet. Her skal der for de ansatte læres nye kollegaer at kende, mens Aksel som et af brandens ofre kæmper for at få førligheden tilbage igen. Han drømmer om at vende tilbage til sygeplejegerningen.

På nuværende tidspunkt er søde Michelle taget fra England for at være sammen med ham og støtte ham, men om det lykkes ham at vende tilbage til sygeplejegerningen må vi seere vente med at finde ud af.

Men det er ikke kun Aksel, som kæmper med brandens efterdønninger. Finn kæmper i den grad også, og det var lige ved at få fatale konsekvenser i fjerde afsnit.

Heldigvis gik det ikke så galt som det kunne, men der er heldigvis også plads til både romantiske og sjove stunder i TV 2 Charlie-serien.

Overfor Newsner åbner Jesper Ole Feit Andersen op om en sjov detalje, som de færresten seere formentligt har spottet.

“Det går næsten altid galt”

Det er ikke kun karakterne i serien, der skal gebærde sig i nye oplevelser. Efter fem sæsoner blev sæson seks nemlig optaget et andet sted. Optagelserne flyttede fra Sct. Hans hospital i Roskilde til Risby Studierne i Albertslund.

Finn er portør, så han er den der skal sørge for, at patienterne bliver transporteret rundt på hospitalet.

Men det er ikke altid lige nemt. Jesper Ole Feit Andersen fortæller, at der knytter sig en sjov fortælling til, når han skal flytte rundt på patienterne i serien.

Han har nemlig tidligere skulle transportere patienterne rundt i en kørestol.

– Der er kommet hjul på sengene, efter vi flyttede herud, og vi skyder i et studie, det er mega fedt. Jeg havde det sådan “Fuck mand, det er godt”. Gangene er brede – endda bredere, så vi kan virkelig fyre den af. Så tjekker jeg lige dørene på stuerne. De er stadigvæk helt slim. Så når vi skyder de her scener, hvor jeg skal gå ud med en patient, så er det med nålestikspræcision, at jeg skal ramme det hul, som udgør døren. Og det går næsten altid galt. Så vi har altid nogle vidunderlige outtakes på det, fortæller Jesper Ole Feit Andersen med et grin.

Der er dog heldigvis hjælp at hente for Jesper Ole Feit Andersen.

– Jeg bliver aldrig mester der. Jeg bumler rundt. Det er jo lidt et problem, for jeg skal se ud som om, at jeg gør det hver eneste dag, siger han med et smil og siger, at han heldigvis kan blive klippet pænt og elegant sammen bagefter.

‘Sygeplejeskolen’ kan ses søndag på TV 2 Charlie og på TV 2 Play.

Hvad syned du har været det bedste ved den nye sæson af ‘Sygeplejeskolen’ indtil videre? Fortæl gerne om det i artiklens kommentarfelt på Facebook.

Exit mobile version