Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Jesper Skibby i sorg efter dødsfald: “Det kommer som et stort chok”

Den tidligere cykelrytter Jesper Skibby er i sorg efter, at en af hans tidligere holdkammerater pludselig er død. De to kørte på samme hold i 1990.

En af Norges største cykelryttere, Dag Erik Pedersen, døde mandag, hvor han blev fundet i sit hjem.

Dag Erik Pedersen vandt gennem karrieren tre etaper i Giro d’Italia og nåede at cykle for flere cykelhold.

I 1990 skiftede han til TVM, hvor han var et enkelt år. Den danske cykelrytter Jesper Skibby kørte for TVM i årene 1989-1997 og nåede dermed et enkelt år sammen med den norske rytter.

Overfor SE OG HØR åbner Jesper Skibby op om dødsfaldet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

“Et stort chok”

Dag Erik Pedersens dødsfald har i den grad ramt den tidligere danske cykelrytter.

– Shit mand. Det kommer som et stort chok for mig. Det er virkelig frygteligt, siger Jesper Skibby til SE og HØR.

Til ugebladet fortæller han, at det altid er hårdt, når en fra cykelmiljøet går bort og han sender varme tanker til familien.

Det var Dag Erik Pedersens familie, der tirsdag bekræftede dødsfaldet.

– Det er med stor sorg, at vi må meddele, at vores kære og elskede far og kæreste, Dag Erik Pedersen, gik bort mandag den 3. juni. Han døde efter pludselig sygdom i sit hjem i Helgeroa, skriver familien i en udtalelse til NRK og tilføjer:

– Han betød så meget for mange mennesker, og vi sætter pris på alle, der tænker på os i denne svære tid. Vi i den nærmeste familie beder om at få lov til at sørge i fred og ønsker ikke at udtale os til medierne.

Den norske cykelrytter ville torsdag den 6. juni have fyldt den 65 år.

Hvil i fred. Vi sender varme tanker til familien.