Jesper Skibbys kæreste får nettet til at grine: Kommer til at sige det frække for åben skærm

Jesper Skibby Mette Roepke

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Den tidligere cykelrytter Jesper Skibby har krise i parforholdet med sin kæreste Mette Røpke, men de to har nu sat sig for at få gnisten tilbage.

De husker begge den første tid, da de for 17 år siden mødte hinanden og blev stormende forelskede, men nu ser hverdagen anderledes ud for 59-årige Jesper Skibby og kæresten Mette.

Dagligdagen har nemlig meldt sig, og romantikken er blevet en saga blot for de to, der er forældre til datteren Elisabeth.

Det er nu blevet temaet for det nye TV-program “Skibby på frierfødder”, som bliver sendt på TV 2 Charlie.

LÆS OGSÅ: Jesper Skibby og kæresten har mistet gnisten: Nu kan du følge deres kamp på TV

LÆS OGSÅ: Jesper Skibbys kæreste taler ud om stormende forelskelse: Nu deler hun intime detaljer fra forholdet

LÆS OGSÅ: Jesper Skibby taler ud om sin sygdom: Deler ærlige ord om presset på familien

“Jernhesten” er savnet

I den forbindelse har parret gæstet “Go’ Aften Live”, hvor de fortæller om de udfordringer, de var løbet ind i – og den manglende intimitet.

Her bliver Mette Røpke, der er 15 år yngre end den tidligere cykelrytter, spurgt, om hun savner hans “jernhest”.

– Jernhesten, den kommer man jo langsomt til at savne. Jeg er ikke gammel nok til at sige, at det er slut med lagengymnastik. Så ja, bestemt, lyder det ærlige svar fra Mette Røpke.

Se videoen herunder eller klik her.

Snorken var upopulær

Faktisk viser det sig, at det var lidt af et “trick”-spørgsmål fra “Go’ Aften Live”-værten Abdel Aziz Mahmouds side, hvilket får alle i studiet til at grine.

Inden da har Mette Røpke meget ærligt fortalt, at hun ikke kunne holde sin kærestes “forfærdelige” lyde ud om aftenen, og på samme måde var Jesper Skibby træt af hendes snorken.

Jesper Skibby fastslår dog, at de nu er i fuld gang med at forbedre deres forhold, som var ved at lide skibbrud, før de besluttede sig for at lave TV-programmet.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Vi ønsker parret held og lykke med udfordringen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version