Jesper Vollmer og Annette Heick på sommerferie: Deler romantisk billede

På et splinternyt billede ses en solkysset og storsmilende Annette Heick nyde en romantisk ferie med sin mand, Jesper Vollmer.

Kendiskokken Jesper Vollmer og multitalentet Annette Heick nyder i disse dage, at temperaturene er høje herhjemme i det danske land.

Det ses tydeligt på et nyt billede på Instagram, hvor Jesper Vollmer har fanget sin hustru Anette Heick i et dejligt øjeblik på en beværtning på solskinsøen Bornholm.

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Iført en hvid sommerkjole, et lilla sjal og et stort smil sidder Annette Heick og ligner én, der nyder sommeren. Hun har dog sin telefon i hånden, hvilket kan tyde på, at hun ikke er helt koblet fra omverdenen, men på bordet står tilgengæld et glas forfriskende drikkelse og en sommerhat.

– Så så man lige hende her…🥰, skriver Jesper Vollmer kærligt til billedet med hentydning til sin hustru.

Parret har også holdt ferie i varmen tidligere på året, da de nød sydens sol i Italien i april måned sammen med deres to fælles drenge, Eliot og Storm.

Den ferie var tiltrængt efter at det i december kom frem, at det store arbejdspres var ved at blive for meget for Annette, som var tæt på at knække sammen, fordi hun havde påtaget sig for meget arbejde.

– Jeg var som teflon. Det prellede af. Jeg kunne simpelt hen ikke lære mine tekster udenad. Jeg kunne mærke, at jeg var ved at blive rigtig ked af det. Jeg var helt blank. Glemte ting og kunne ikke huske noget som helst. Ubesvarede mails og sms’er hobede sig op på min telefon. Jeg blev bange og sagde til Jesper, at det her går ikke, fortalte hun dengang til Billed- Bladet.

Det er også vigtigt, at tv-kokken slapper helt af og passer på sit helbred, efter at det i juni kom frem, at han var blevet ramt af to blodpropper i hjernen.

Det ser skønt ud!
s
Vi ønsker parret en rigtig dejlig sommerferie!