Jesper Vollmers vidunderlige indblik i sønnens konfirmation: Serverede helt særlig ret for gæsterne

TV-kokken Jesper Vollmer fik sønnen Storm konfirmeret, og nu deler han en skøn video fra familiens fejring.

Der var ingen smalle steder, da TV-kokken Jesper Vollmer lørdag fik sin søn Storm konfirmeret i Sorgenfri Kirke, hvor han forældre også blev gift for mange år siden.

Sønnen var klædt på til fest, og den stolte farmand har i forbindelse med den store dag delt en særlig video fra sønnens fejring.

Her ses Storm i en række forskellige situationer på sin konfirmationsdag, hvor der naturligvis blev serveret rigtig god mad.

– Tror Storm havde en go’ dag… ?, skriver Jesper Vollmer i sin opdatering.

Se videoen herunder eller klik her.

Storm klædt fint på

Turen hjem fra kirken blev taget i familiens åbne Maserati, som er Annette Heicks foretrukne, og så var sønnen Storm klædt helt specielt på.

– Alle andre tager det klassiske blå jakkesæt og hvide sko på. Jeg var inde i Herrernes Magasin for nylig og kiggede på lidt forskelligt, har Storm udtalt til BILLED-BLADET.

Storm var klædt i grå nuancer og synes selv, at jakkesættet var rigtig fedt, og nu venter faktisk en omgang erhvervspraktik i netop Herrernes Magasin.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Heick-familien fejrede

Storm har faktisk også selv været med til at skyde den kronhjort, som blev serveret til konfirmationsfesten, der blev afholdt for 65 gæster hjemme hos forældrene Annette og Jesper.

Her var selvfølgelig også bedsteforældrene Keld og Hilda Heick, der var med til at fejre, at deres unge mand nu trådte ind i de voksnes rækker.

Hvor ligner det bare, at Storm havde en dejlig dag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!