Jim Lyngvild om at miste sin far: – Det var den bedste dag i mit liv

I et nyt interview fortæller en åbenhjertig Jim Lyngvild om sin svære barndom.

I søndagens udgave af Go’ Morgen Danmark fortæller designer, forfatter og iværksætter Jim Lyngvild om en barndom, som var alt andet end idyllisk.

Den i dag 42-årige mand havde nemlig et meget svært forhold til den primære mand i sin barndom – nemlig hans far.

I interviewet med Go’ Morgen Danmark fortæller han, at hans far tæskede hans mor og søskende, og at han samtidig havde et meget bestemt krav til, hvem Jim Lyngvild skulle være, når han blev stor.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

– Det eneste, han ønskede for mig, var, at jeg skulle blive bokser eller Superman, forklarer Jim Lyngvild, som oplevede det som en lettelse, da hans far døde.

– Han døde, da jeg var ti år gammel, og det var den bedste dag i mit liv. Så var jeg fri for den her store, tunge kappe, jeg havde på, fortæller han i interviewet.

Jim Lyngvild fortæller desuden, at han blev – med egne ord – ‘kampmobbet’ i skolen, og at han blev smidt ud af flere skoler.

Gennem det hele har han dog fundet stor støtte hos sin mor, Kirsten Petersen, som han også er meget tæt med den dag i dag.

Jim Lyngvilds arbejdsliv er i dag meget præget af vikinger og nordisk mytologi. Således har han blandt andet været med til at designe dele af Nationalmuseets udstilling om vikinger, som åbnede i 2018.

I Go’ Morgen Danmark hjalp han således tv-vært Puk Elgård i et vaskeægte vølve-kostume, som han siden har delt et billede af på sin Instagram-profil.

En svær barndom kan være mindst ligeså svær at bearbejde som at gennemleve!

Tak for at åbne op for sådan et svært emne!

Vær med til at sende en hilsen til Jim Lyngvild i kommentarsporet under atiklen på Facebook nu!