Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Joakim Ingversen ny vært på populært DR-program: Jeg skulle lige øve mig

Normalt er det Jacob Riising som toner frem, når ‘Hvem var det nu vi var’ løber over skærmen. Men når programmet den 19. april vender tilbage, kommer der ikke bare en ny vært – men dele af konceptet bliver også ændret.

Når den nye sæson af ‘Hvem var det nu vi var’ ruller over skærmen på DR1 fra den 19. april, kommer der til at ske flere ændringer. I flere sæsoner har det været Jacob Riising som stod for programmet, men i den nye sæson bliver jobbet overtaget af Joakim Ingversen.

– Jeg glæder mig helt vildt. Jeg har altid selv set programmet, og jeg synes, det er fedt, at man selv får noget med, da det er en quiz, siger Joakim Ingversen i en pressemeddelelse fra DR.

Selvom den populære vært har arbejdet på mange forskellige programmer, så bød programmet på en helt ny oplevelse for Joakim Ingversen.

– Det er første gang, jeg skal bruge en teleprompter (en skærm, værten læser op fra, red.), så det har jeg lige skullet øve mig på. Men det skal nok gå, siger Joakim Ingversen.

Når programmet vender tilbage er det dog ikke kun værten, som er skiftet ud. Hvor programmet tidligere har haft fokus på et år eller haft et tema, kommer gæsterne nu til at quizze om ugen, der er gået. Det skriver DR.

Privat er Joakim Ingversen gift med tv-værten Sofie Linde, der lige nu kan opleves i spidsen for X Factor. Sammen har parret en lille datter.

Stort tillykke til Joakim Ingversen med det nye job. Del hvis du også vil ønske ham tillykke!