Hun er ikke kun en af verdens største og mest hæderkronede skuespillere. Jodie Foster er også mor til to sønner, der nu er blevet voksne.
Jodie Foster, 61, er en af de klareste stjerner på Hollywoods stjernehimmel.
Allerede som teenager fik hun sit gennembrud på det store lærred i filmen ‘Taxi Driver’. Og resten er, som man siger, historie.
Det er måske hendes rolle som Clarice Starling i ‘Silence of the Lambs’ fra 1991, som Jodie er mest kendt for den dag i dag. For den rolle modtog både hun og sin medskuespiller, Anthony Hopkins, hver en Oscar.
Gennem årene har vi set Jodie Foster i film som ‘Contact’, ‘Panic Room’ og senest har Jodie Foster været med i den biografiske film ‘Nyad’, hvor hun spiller svømmetræner for Diana Nyad, som skal svømme fra Cuba til Florida. Jodie er også aktuel med tv-serien ‘True Detective’, hvor hun spiller en politibetjent.
Familieliv
Foster var i mange år en af Hollywoods mest private skuespillere, og det var først i en tale ved Golden Globe i 2013, at hun valgte at blive rigtig personlig. Her bekræftede Foster, at hun tidligere havde boet sammen med filmproducenten Cydney Bernard, der er ti år ældre end hende. Det er også med hende, at Jodie har to sønner, født i 1998 og 2001. Det vides dog ikke, hvem der er børnenes biologiske far.
Jodie Foster og Cydney Bernard var sammen fra 1993 til 2008.
Siden 2014 har Jodie Foster været gift med skuespillerinden og fotografen Alexandra Hedison, 54. De bor sammen på Manhattan sammen med Jodies sønner.
Jodie Fosters børn
I juli 1998 bød Jodie Foster sit første barn velkommen med eksen Cydney Bernard. Sønnen hed Charles “Charlie” Bernard Foster og er i dag 25 år.
Tre år senere, i september 2001, blev Jodies anden søn, Christopher “Kit” Bernard Foster, født, som nu er 22 år gammel.
Charles “Charlie” Bernard Foster
Charles blev født i Los Angeles, og efterhånden som han voksede op, fortalte Jodie om, at han blev mere og mere interesseret i en Hollywood-stjernes livsstil.
– [Han siger] “Jeg vil gerne være med i film. Hvorfor kan du ikke give mig et job?” Så siger jeg: “Du skal fortjene det. Hvis du vil være skuespiller, kan du starte med at lave lidt teater”. Så siger han: “Det er jeg ikke interesseret i”. Jeg vil bare være berømt og se mit ansigt,” sagde Jodie Foster til More Magazine i et interview fra 2007.
Charles er faktisk gået i sin mors fodspor og har også forfulgt en skuespillerkarriere. Han har ligesom sin mor studeret på Yale University, hvor han spillede roller i flere teaterforestillinger på skolen.
Christopher “Kit” Bernard Foster
Ligesom sin bror er Christopher født i Los Angeles og er vokset op med to mødre. Han går under kaldenavnet “Kit”, givet til ham af Jodie.
– Min yngste er den venligste person, jeg nogensinde har mødt, sagde Jodie Foster til magasinet People i 2016.
Hun har også fortalt, at Kit er ret følsom og genert. Der gik mange år, før hun lod ham se ‘Silence of the Lambs’.
Men i modsætning til resten af familien ser det ikke ud til, at der bliver nogen filmkarriere for Kit.
– Min yngre søn er meget genert, og jeg kan love dig, at han aldrig bliver skuespiller, sagde Jodie Foster til The Guardian i et interview i 2018.
Sikke to skønne sønner, hun har fået.