Radioværten Jørgen de Mylius har nu kun et hjemmeboende barn, og nu spøger han med, at det er tid til at få nogle flere.
Det er almindeligt kendt, at radioværten Jørgen de Mylius fik det sidste kuld børn i en høj alder, da han mødte den store kærlighed i Inger de Mylius.
De to har døtrene Rose og Camill sammen, hvoraf den ene nu er flyttet hjemmefra, mens den anden datter stadig går i gymnasiet og bor i hjemmet på Frederiksberg.
Det gør også, at huset er mere tomt, end det plejer, og den 77-årige radiovært må nu snart vende sig til, at det kun er ham og Inger.
– Nu har vi kun én hjemmeboende tilbage, der går i 2g. Der er nærmest ekko i huset. Jeg frygter den dag, der ikke er nogen tilbage. Så vil jeg have nogle flere, siger Jørgen de Mylius spøgefuldt til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Jørgen de Mylius hylder afdøde Tina Turner: Her er hans rørende ord
LÆS OGSÅ: Jørgen de Mylius i sorg over dødsfald: Deler stærkt minde om sin ven
Jørgen de Mylius steriliseret
Jørgen de Mylius har tre børn fra sit første ægteskab med Jytte de Mylius – døtrene Louise og Sofie og sønnen Olive.
Siden er han blevet steriliseret, så hans bemærkning må nok på alle måder betragtes som en spøg, og radioværten fortæller da også, at han stadig er travl med jobbet på DR.
Inger de Mylius er tandlæge, så de arbejder begge stadig men har da fået tilbragt en skøn sommer sammen i sommerhuset i Tisvilde og med rejser til Grækenland og Kroatien.
De planlægger nu allerede deres næste rejse til Madeira, og derfor har ægteparret en del at se til, når de er hjemme, lyder det.
Vi ønsker ægteparret rigtig god tur!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!