Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Jørgen Olsen vil vinde ‘Eurovision’ igen – men denne gang bliver det ikke for Danmark

Jørgen Olsen kan måske opleves i kamp mod Danmark ved ‘Eurovison’ til næste år.

Der er nok ikke mange danskere, der ikke kan synge med, hvis begynder at synge omkvædet på ‘Smuk som et stjerneskud’.

Selvom det var en kold aften i februar, da det danske Melodi Grand Prix blev afholdt tilbage i år 2000, så spredte varmen sig hurtigt rundt om i landet, da brødrene Jørgen og “Noller” indtog scenen.

Sangen blev et kæmpe hit, som mange af os danskere stadig kan synge med på i dag.

Bedre blev det da også kun, da brødrene indtog Stokholm et par måneder senere, hvor det også blev til en sejr, da de repræsenterede Danmark ved ‘Eurovision Song Contest’.

Her var sangen skrevet om til ‘Fly On the Wings of Love’.

Sejren gjorde Jørgen og Noller utrolig populære i Europa, og flere husker da også stadig de to brødre fra Danmark.

Nu lader det så til, at Jørgen er klar på at prøve lykken igen, men det skal altså ikke være for Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jørgen
Jørgen Olsen. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Vil vinde for Tyskland

Ifølge mediet Eurovoix.com så er der blevet indsendt en sang med Jørgen Olsen, men det skulle altså være for at repræsentere Tyskland.

Det er kunstneren Alexandra Hoffman, der har indsendt sangen. Ifølge mediet mødte Alexandra Jørgen på et video shoot for nogle år tilbage, hvor han opfordrede hende til at stille op.

Det skulle hun angiveligt have været frisk på, men kun hvis det altså blev sammen med Jørgen.

Der var deadline for at tilmelde sange til ‘Eurovision Song Contest 2024 – Das Deutsche Finale’ søndag, og spørgsmålet er nu, om Jørgen måske ender med at konkurrere mod Danmark til næste år.

Titlen på sangen er ukendt.

Det er ikke første gang, at Jørgen Olsen er vendt tilbage til Melodi Grand Prix efter sejren i 2000.

I 2005 var han igen at finde på scenen sammen med brormand “Noller”, hvor de forsøgte at vinde med sangen ‘Little Yellow Radio’.

I 2007 stillede han selv op med sangen ‘Vi elsker bare danske piger’

Hvad tænker du om, at Jørgen Olsen stiller op for Tyskland? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.