Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix

Jørgen Olsens dejlige besked om Noller: ‘Har igen mod på livet’

Den folkekære musiker Niels Olsen, bedre kendt som Noller, blev i efteråret diagnosticeret med kræft i hjernen. Til Ekstra Bladet udtalte Niels Olsen i december, at han ifølge lægerne har mellem to og fire år igen.

Trods den alvorlige diagnose har Noller fået det meget bedre, efter han er kommet hjem fra et genoptræningscenter. Det fortæller hans bror Jørgen Olsen til BILLED-BLADET.

– Han trives rigtig godt derhjemme. Han er meget glad for at være hjemme i vante omgivelser. Det har hjulpet ham både fysisk og psykisk, og han har igen mod på livet, siger Jørgen Olsen til BILLED-BLADET.

Han fortæller også, at Noller taler igen, efter han på et tidspunkt mistede stemmen.

Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix

I maj 2019 blev Noller ramt af en hjerneblødning, og han kæmpede efterfølgende for at komme i form igen. Men senere på året fik han altså beskeden om, at han havde fået kræft i hjernen.

Noller har i mere end 47 år optrådt med sin storebror Jørgen Olsen. De to er sammen kendt som ’Brødrene Olsen’, som har skrevet flere hits – ikke mindst ’Fly On The Wings of Love’, som vandt Eurovision i år 2000.

På grund af sin sygdom har Noller dog besluttet at indstille sin karriere.

Hvor er det godt at høre, at Noller har fået det bedre! Vi sender gode tanker og ønsker alt det bedste.

 

Læs mere om...