Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix

Johnny Hansen fyrede en joke af: Nu sælger det som varmt brød for Kandis

Forsangeren i det populære band fortæller, at en joke på scenen er endt med at blive en del af deres merchandise.

Johnny Hansen har fået musikken ind fra barnsben. Han er søn af Bjørn Hansen fra Bjørn & Okay.

Den 58-årige musiker kom også tidligt i gang med musikken, og hans hobby endte med at blive hans levevej. I år kan han fejre 35 års jubilæum med Kandis. Han har rejst land og rige rundt og gennem årene har bandet udgivet imponerende 50 albums.

I forbindelse med jubilæet var han inde i ‘Aftenshowet‘ og her kom han blandt andet ind på, hvordan en joke på scenen på et tidspunkt endte med at blive en del af deres merchandise.

Startede som en joke

Kandis har mange fans her i landet, og flere af dem vil gerne købe ting med bandet på. Det kan dreje sig om t-shirts fra et bestemt turné eller cd’er.

Men da Johnny Hansen en dag på scenen var lidt frisk i munden, så tog bandets fans ham op på det.

Man kan nemlig nu købe g-strengstrussser med kandis, som ifølge Johnny Hansen går som varmt brød.

– Det startede faktisk som en joke, hvor jeg sagde ”Vi har også noget merchandise med i aften, og der er mange forskellige ting. Der er t-shirts, der er caps, der er alt muligt andet. Og så har vi også g-strengstrusser med”. Men det havde vi så ikke i starten, men så gik folk jo ud og gerne ville købe dem, så vi var nødt til at anskaffe g-strengstrusser, siger Johnny Hansen i ‘Aftenshowet‘.

Selvom der stadig er fuld fart over Kandis, så har Johnny Hansen flere gange de seneste år talt om at drosle bare en lille smule ned, da det travle skema har haft betydning i forhold til familien.

Johnny Hansen har været gift siden 2014 med sin elskede Gitte. Sammen har de sønnen Nicklas fra 2012.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Johnny Hansen og resten af Kandis tillykke med det flotte jubilæum.

 

Læs mere om...