Johnny Hansen har lagt sit liv om: Kærligheden til Gitte har ændret alt

Kandis-Johnny har tabt sig mange kilo, og de gode vaner i livet kan han takket hustruen Gitte Hansen for.

Der har været store kriser i Johnny Hansens liv, men han har helt sikkert fundet hjem i kærligheden til hustruen Gitte Hansen, som han giftede sig med i 2014.

Nu har han netop delt med offentligheden, at han har tabt sig mange kilo i år ved at ændre sin livsstil, og i en ny bog med titlen “Med kærlighed fra mig” fortæller han om sin nye vej i livet.

Her får hustruen Gitte også en stor del af æren for, at musikeren har lært at prioritere anderledes og sætte ord på sine følelser.

– Om kærligheden til børn og børnebørn og om at finde tid med dem i erkendelsen af, at der sikkert ikke er al den tid efter karrieren, som han i mange år har troet, lyder det i foromtalen af bogen ifølge Her & Nu.

Arbejde skæres ned

Vægten er der da også sket en del med, for Johnny Hansen har været oppe at veje 120 kilo men har i år tabt sig en del kilo, og han har desuden været i behandling for søvnapnø.

Musikeren har da også tidligere udtalt, at karrieren ikke er så høj en prioritet, som den har været, og at han går med tanker om at skære ned på de mange arbejdstimer.

– Jeg tænker at drosle ned på et niveau – ikke et hygge- niveau – men et, hvor min krop og min alder kan være med. Det er nok lige om hjørnet, sagde han, da han medvirkede i “Linse på tur” sidste år.

Gitte Hansen Johnny Hansen
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Hvor er det bare tankevækkende ord fra Johnny Hansen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version