I 2008 mistede Johnny Hansen sin hustru og parrets to døtre deres mor. Siden har Kandis-forsangeren nægtet at besøge hendes grav, men det har nu ændret sig.
Det kom som et chok for Johnny Hansen, da hans hustru Helle i 2008 begik selvmord. Dermed efterlod hun ikke bare ham, men også parrets to døtre tilbage. Det efterlod ham med en masse følelser, blandt andet vrede over beslutningen.
Efter hendes død har han ikke besøgt hendes gravsted, men i sin kommende bog ‘Med kærlighed fra mig’, fortæller han, at det ændrede sig i julen.
– Efter gudstjenesten juleaften går min familie altid ned til Helles gravsted. Jeg plejer ikke at gå med. Jeg har aldrig været med dernede, men sidste jul gik jeg med, siger Johnny Hansen i bogen ‘Med kærlighed fra mig’ ifølge SE OG HØR.
I bogen fortæller han, hvordan beslutningen om at besøge graven påvirkede døtrene, og fik datteren Caroline til at sige “tak” til ham. Noget der i den grad rørte ham.
Sorg ramte bandet
Johnny Hansen har stået i spidsen for Kandis siden 1989, og bandet har opnået stor succes. Gennem tiden har dansktopbandet solgt over 1,5 millioner cd’er og de optræder til den ene udsolgte koncert efter den anden.
Men langt fra alt har været rosenrødt for bandet. I år ramte tragedien bandet, da medlemmet Jørgen Hein gik bort på grund af en hjernetumor.
Det var et hårdt slag for Johnny Hansen, der sagde, at Jørgen Hein til sidst “slet var ikke den Jørgen, vi kendte”.
– Vi vidste godt hvilken vej, det gik, og det var godt, han fik fred. Det er mega mærkeligt, at han er væk, selv om vi efterhånden har vænnet os til tanken, sagde Johnny Hansen ærligt til Newsner Danmark, da nyheden om dødsfaldet ramte offentligtheden.
Johnny Hansen havde kendt Jørgen Hein siden de gik på musikskole i Vestervig.
De var gennem deres mange år sammen i Kandis blevet tætte, og de var gode til at ping ponge, når de optrådte.
– Og så har vi jo kørt mange timer i band-bilen, hvor vi snakkede om alt lige fra politik til familieliv. Vi så jo faktisk hinanden mere, end vi så vores familie, sagde Johnny Hansen til Newsner tidligere på året.
Har du det svært? Hvis du er er i krise eller har tanker om selvmord, så tal med nogen om det. Ring til Livslinien på 70 201 201. Livslinien har åbent alle årets dage fra kl. 11-05.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Johnny Hansen alt det bedste fremover.