Cykelrytter Jonas Vingegaard har let til tårer, og det kom især til udtryk under årets Tour de France, hvor han fik et stort comeback efter et styrt i foråret.
Det blev til en andenplads i årets Tour de France for den 27-årige cykelrytter Jonas Vingegaard, der er kommet stærkt tilbage efter et styrt i foråret.
Her fik de store følelser da også frit spil, da han vandt en etapesejr, for Jonas Vingegaard lod tårerne få frit spil.
– Det er selvfølgelig meget følelsesladet for mig. At komme tilbage fra styrtet. Det betyder meget. Alt det, jeg gik igennem i de sidste tre måneder. Det får én til at tænke, sagde han dengang til DR.
Døden var nær
Her understregede han også, at han ikke havde kunnet gøre det uden sin familie, og han lagde ikke skjul på, at han var meget rørt og havde svært ved at forstå, hvad han havde præsteret.
Kun tre måneder forinden havde Jonas Vingegaard troet, han skulle dø efter sit styrt, og så endte han med at være flot tilbage på cyklen igen.
Netop det at græde offentligt er noget, som Jonas Vingegaard italesætter i en ny dokumentar, der udkom i fredags ifølge B.T.
– Du bliver ikke mindre mand ved at vise, at du kan græde. Det viser kun, at du er et menneske efter min mening. Jeg tror kun, at det er godt at græde en gang imellem, siger Jonas Vingegaard.
Kroppen var usikker
Det er også en del af cykelrytterens tanker, hvordan han lykkedes med at præstere det, han gjorde i løbet af kun halvanden måned.
LÆS OGSÅ: Skøn nyhed: Jonas Vingegaard er udtaget til Tour de France
LÆS OGSÅ: Mystisk nyt om Jonas Vingegaard: Pludselig spottet på Mallorca
Han fortæller åbent, at anden uge af årets Tour de France er det største, han har præsteret nogensinde, og samtidig giver han svar på et spørgsmål, mange danskere har stillet.
Der var nemlig ikke nogen officiel melding om, hvordan Jonas Vingegaards tilstand egentlig var, og om hans hold Visma – Lease a Bike egentlig vidste mere, end offentligheden gjorde.
Tadej Pogacar vandt
I dokumentaren fremgår det, at Jonas Vingegaard på mødet lige inden første etape siger til sit hold, at han ikke ved, hvordan hans krop vil reagere.
Heldigvis gik det over al forventning for den danske rytter, og det var kun, fordi Tadej Pogacar gav ham kamp til stregen, at Jonas Vingegaard måtte nøjes med en andenplads.
Jonas Vingegaard har netop kørt Clasica San Sebastian, men det blev ikke nogen stor succes for ham, da han sluttede langt efter i klassementet.
Ærlige ord fra Jonas Vingegaard!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!