Jonas Vingegaard er blevet far til to: Så stor er hans lykke

Cykelrytter Jonas Vingegaard blev i sidste uge far til en søn, og hans sportsdirektør sætter nu ord på, hvordan det har været for ham.

Der er knald på hjemme hos cykelrytter Jonas Vingegaard i Glyngøre, efter han i sidste uge blev far til en lille søn.

Det er også ensbetydende med, at Jonas Vingegaard, der er i forvejen er far til datteren Frida, nu holder fri fra cyklen, mens han holder barsel med den lille ny.

Derfor har der heller ikke været indlagt træningsture de sidste par uger, men hans sportsdirektør peger på, at han nok snart går i gang igen.

– Jeg talte med Jonas i sidste uge, hvor han havde travlt med familien og deres nyfødte søn. Selvfølgelig var det lidt rodet med et nyt barn, og man sover mindre, siger sportsdirektør Frans Maasen til B.T.

Vingegaard er glad

Sportsdirektøren ønskede ikke at uddybe yderligere men pointerede, at enhver, der har haft et lille spædbarn, vil kunne forstå, at der er travlt.

Men alt stod vel til derhjemme, og Jonas Vingegaard er en meget glad mand, og hans sportsdirektør regner med, at han i den kommende tid vil træne hjemme i Danmark.

Derfor håber Frans Maasen også på, at vejret forbliver godt, så Jonas Vingegaard kan få mulighed for at træne.

Pogacar er stærk

Det er endnu uvist, hvordan 2025 kommer til at forme sig for Jonas Vingegaard, mens Frans Maasen ved, hvad han godt kunne se i kikkerten.

– Ja, jeg tror, han er blevet en anderledes rytter efter i år. Nu har han “overlevet” alt i år, og næste år skal han dyste med verdens bedste ryttere igen. Pogacar er selvfølgelig utrolig stærk, siger han til B.T.

Nu handler det om at finde en måde at blive bedre på, og Jonas Vingegaard, som Frans Maasen betragter som “noget specielt” og vil nu se forberedelserne an på, hvordan det går, og hvor stærk han er.

Jonas Vingegaard
Foto: Shutterstock

Beslutning tages

Vingegaards slovenske rival virkede i år tæt på uovervindelig ved Tour de France, hvor den danske rytter endte på en samlet andenplads.

Frans Maasen er slet ikke i tvivl om, hvad Jonas Vingegaard bør prioritere næste år. Han regner med at se ham i Tour de France, men den endelige beslutning bliver først taget til oktober.

Derefter vil der blive lavet nye planer for året, der kommer. Samtidig afviser Frans Maasen rygterne om, at Jonas Vingegaard vil køre Giro d’Italia næste år.

Hvor er det bare en skøn tid for Jonas Vingegaard!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...