I går slog Jonas Vingegaard sit navn fast i historiebøgerne, da han for anden gang vandt Tour de France. En af de ting som har givet ham stor opmærksomhed udover det sportslige er, at han bor sammen med familien i Glyngøre.
Men det ser ud til at ændre sig nu.
I går var en dag til historiebøgerne. Her vandt Jonas Vingegaard Tour de France for anden gang, og Danmark blev ramte af en gul bølge.
Den 26-årige cykelrytter bor i Glyngøre sammen med sin hustru og datter, når han ikke lige rejser Europa rundt for at træne og deltage i cykelløb.
Men det kan se ud til, at den dygtige cykelrytter nu forlader hjemstavnen. Det fortæller Jonas Vingegaards hustru til Ekstra Bladet.
Vores flade land er nemlig ikke optimalt, når man skal træne bjergkørsel, som Jonas Vingegaard er nødt til for at kunne præstere optimalt i de store løb.
Men der er også et andet familiemedlem, som er en vigtig årsag til, at familien måske kommer til at forlade Danmark. Det drejer sig om datteren Frida.
– Det bunder i, hvordan Frida har det. Hun har nok nået den alder nu, hvor hun skal til have en hverdag med nogle legekammerater. Og det kan hun af gode grunde ikke have, når vi rejser meget rundt, siger Trine Marie Hansen til Ekstra Bladet.
Jonas Vingegaard har aldrig lagt skjul på, at han er et stort familiemenneske, og hustruen og datteren har også været til stede det meste af løbet. Her har de kunne støtte Jonas Vingegaard, når han er trillet over målstregen efter de forskellige etaper.
Derfor er det heller ingen overraskelse, at der tages hensyn til alle familiemedlemmer, når boligplanerne skal besluttes.
Jonas Vingegaard er også blevet spurgt ind til de eventuelle flytteplaner, men han vil ikke bekræfte noget.
Badet i gult
Søndag var Paris badet i gult, da Tour de France sluttede med Jonas Vingegaard øverst på sejrsskamlen.
Manden i gult var omgivet af to UAE Team Emirates-ryttere, da Tadej Podacar og Adam Yates endte på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Jonas Vingegaard tillykke med det fantastiske resultat.