Siden den danske cykelrytter styrtede i Baskerlandt Rundt, har mange cykelfans med spænding fulgt med i, om Jonas Vingegaard når at blive klar til Tour de France. Og ikke mindst om han i så fald bliver klar til at forsvare den gule trøje.
Nu sætter hans træner ord på Jonas Vingegaard status efter danskeren har opnået et vigtigt mål.
Der gik et chok gennem alverdens cykelfans, da Jonas Vingegaard og flere andre ryttere styrtede på 4. etape af Baskerlandet Rundt.
Det var ikke et mildt styrt, som den danske stjernerytter var med i. Han havde brækket kravebenet, flere ribben og punktet en lunge.
Efterfølgende var han flere dage på hospitalet, hvor han gennemgik en operation på grund af det brækkede kraveben.
Siden har cykelfans verden over forsøgt at finde ud af, om danskeren bliver klar til at stille til start i det legendarisk cykelløb Tour de France – og ikke mindst om han i så fald vil være blevet frisk nok til at kæmpe med om den gule førertrøje for tredje gang.
Jonas Vingegaards træner Tim Heemskerk siger nu til B.T., at han mener, det er 50-50, om danskeren bliver klar til Tour de France og sætter ord på situationen.
Dette skal de holde øje med
Jonas Vingegaard har taget et vigtigt skridt i kampen om at blive klar til turen i det franske, da han har kunne slutte sig til kollegaerne på højdetræningslejr i Tignes.
Nu skal holdet holde øje med, hvordan han tager den hårde træning.
– Nu bliver det vigtige, hvordan han reagerer på det. Kan han håndtere det? Bliver han træt? Den kommende uge og den efter er essentielle frem mod Touren. Det vigtige er også, at han får en følelse af ‘wow – jeg føler mig mere og mere klar’, siger Tim Heemskerk til B.T.
Jonas Vingegaard kører for holdet Visma–Lease a Bike, og Jonas Vingegaard er desværre ikke den eneste rytter, der er endt i asfalten fra holdet.
Søndag sluttede det kendte cykelløb Critérium du Dauphiné, men undervejs styrtede to af holdets stjerner. Det drejer sig om Steven Kruijswijk og Dylan van Baarle, som henholdsvis brækkede et kraveben og har fået et brud på hoften. De to kommer på grund af skaderne ikke til at være af Tour de France-holdet. Det har blandt andre Jyllands-Posten tidligere skrevet.
Team Visma-Lease a Bike har været ramt af flere voldsomme styrt i 2024. Også Wout Van Aert væltede og brækkede et kraveben og flere ribben.
Tror du, at Jonas Vingegaard bliver klar til Tour de France? Kom gerne med dit bud i artiklens kommentarfelt på Facebook.