Som den første dansker nogensinde vandt Jonas Vingegaard i går den meget prestigefyldte Vélo d’Or-pris. Han glimrede dog ved sit fysiske fravær, da prisen blev uddelt.
Men der var en meget personlig årsag til, at han ikke var til stede.
Det var en historisk dag for dansk cykelsport i går. Her vandt Jonas Vingegaard nemlig den prestigefyldte Vélo d’Or-pris, der kårer verdens bedste cykelrytter. Prisen er blevet uddelt siden 1992, men der er aldrig før nogen dansk cykelrytter, der er løbet med trofæet.
I 1996 kom Bjarne Riis tæt på, da han kom på andenpladsen, men han måtte se sig overgået af belgiske Johan Museeuw.
Da prisen i går blev uddelt glimrede Jonas Vingegaard dog med sit fravær. Han var ikke i salen, men dukkede op på en storskærm for at takke for hæderen.
Familien kaldte
Ifølge B.T. var Jonas Vingegaard ikke til stede i salen, da han i stedet var sammen med sin familie og venner i Disneyland.
Fordi han kun var 40 kilometer væk fra prisoverrækkelsen, var han blevet tilbudt at blive hentet i helikopter og fløjet tilbage igen, men det takkede han nej tak til, så han i stedet kunne bruge tiden med familien.
I stedet tonede han frem på en storskærm for at takke for prisen. Udover at fortælle, hvor stolt han var over hæderen, så fortalte han også, at han glædede sig til at møde den legendariske cykelrytter Eddy Merckx, som kommer til at overrække ham prisen.
En anden spændende dag venter onsdag for Jonas Vingegaard. Her bliver ruten for næste års Tour de France offentliggjort. Der er dog allerede kommet nogle ting frem om den kommende rute. Touren bliver nemlig ikke afsluttet i Paris, som den normalt gør, men slutter i stedet i Nice.
Det skyldes, at Paris næste år er vært for de olympiske lege.
Du kan se Jonas Vingegaards takketale i opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Jonas Vingegaard stort tillykke med prisen.