Der var drama under Jonas Vingegaards træning op til etapeløbet O Gran Camiño, og efter sejren ønsker cykelrytteren stadig ikke at kommentere på situationen.
Selv om tiden op til løbet og under løbet var dramatisk på flere måder, så endte den 26-årige cykelrytter Jonas Vingegaard med at gå sejrrig ud af det spanske cykelløb O Gran Camiño.
Han endte i den grad i pressens søgelys, da en situation på privatfronten gjorde, at han midt på ugen måtte haste til Malaga, hvor hans kæreste og datter opholdt sig.
Og netop de to blev da også nævnt, at Jonas Vingegaard endte som vinder af cykelløbet.
– Det er selvfølgelig en sejr til min kæreste og min datter. De støtter mig altid, og de betyder alt for mig, sagde han til TV 2.
LÆS OGSÅ: Måtte haste hjem grundet private forhold: Vingegaard vinder stor sejr
Uvejr kom i vejen
Han understregede samtidig, at det havde været et godt løb, og at de tre etapesejre samt den samlede sejr gjorde cykelrytteren glad.
Dog kom et voldsomt uvejr lidt i vejen for den populære rytter, da en voldsom snestorm satte stopper for den første etape af løbet.
Men til trods for vejrudfordringer, så fortalte Jonas Vingegaard, at han var vild med både området og selve løbet.
Sejren var forventet
Nu kan han se frem til at skulle køre Paris-Nice den 5. marts, hvor der venter en spændende duel med Tadej Pogacar.
Her er Jumbo-Vismas sportsdirektør da også ganske optimistisk, og han fortæller, at sejren var det, de havde håbet på.
– Jonas viste, at han er klar til Paris-Nice. Det bliver en god test mod resten af verdens topryttere. Jonas var her for at fintune, og det gik godt, siger Frans Maasen ifølge holdets hjemmeside.
Jonas Vingegaard siger, at han har en stor lyst til at vinde, og at hans form er god, så derfor kan holdet nu alle tage glade hjem.
Stort tillykke med sejren til Jonas Vingegaard!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!