Julie Zangenberg er blevet mor: Deler nu babybillede

Julie Zangenberg er blevet mor for første gang.

Sammen med sin forlovede, kokken Andreas Bagh, kunne Julie Zangenberg, 32, i torsdags byde deres lille søn velkommen til verden.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

I den forbindelse har hun delt et sødt familiebillede, hvor hun og Andreas ligger i hospitalssengen sammen med deres nye søn.

På sin egen hjemmeside CosyBYJZ sætter Julie Zangenberg ord på familieforøgelsen:

– Torsdag den 3. juni kom vores søn til verden på Rigshospitalet. Personalet var fantastiske og oplevelsen god og vild på den rigtige måde, skriver hun og skriver videre:

– Vi ved ikke, hvad han skal hedde endnu, men vi hygger os med at gå rundt og finde ud af det. Han er sund, stor og ufatteligt elsket. Jeg vidste ikke, man kunne være så træt, øm og lykkelig på samme tid. Jeg er mor. Andreas er far. Wow! Vi er så heldige, taknemmelige og forelskede, skriver Julie Zangenberg på hjemmesiden.

Stort tillykke med den lille ny!

Vær med til at ønske det nye forældrepar tillykke med den fine dreng i kommentarsporet under artiklen på Facebook!