Julie Zangenberg er ked af silikonebrysterne: ‘Det kan også godt være, jeg gør noget ved dem på et tidspunkt’

Skuespillerinden fortryder at hun fik implantater i brysterne for flere år tilbage.

På sin Instagram-profil viser den smukke blondine sig ofte frem i flotte outfits og med altid velplejede negle og hår, mens hun holder ferie på alverdens eksotiske rejsedestinationer.

Blandt andet var hun for nylig i Frankrig med sin forlovede, Michelin-kokken Andreas Bagh, og deres lille søn, og her nød parret deres første ferie sammen som en lille trekløver.

Men den 33-årige skuespillerinde var måske ikke helt komfortabel, hvis hun skulle være iført bikini under den franske sol – i hvertfald har hun for nylig udtalt sig i Radio 4-programmet ‘Drømmesengen’, at hun fortryder de silikoneimplantater, hun fik indopereret i sine bryster i 2013.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

I dag fortryder hun nemlig, at hun ikke arbejdede lidt mere med sig selv og sit syn på sin krop i stedet for at løse problemet ved at ændre på sin krop ved at lægge sig under kniven. Men også hendes smag og syn på hvad der er ‘pæne bryster’ har forandret sig:

– Nu som ældre, bare sådan rent visuelt, synes jeg at små, naturlige bryster – det er bare min personlige smag – faktisk ser pænere ud. Det kan også godt være, jeg gør noget ved dem på et tidspunkt, lyder det fra Julie Zangenberg i programmet.

Kan du forstå hende?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!