Skuespilleren og iværksætteren Julie Zangenberg har måtte træffe en svær, men livsnødvendig beslutning for nyligt.
Da hun har flere tilfælde af kræft i familien, er hun blevet udredt for sygdommen genetisk.
Og det har nok bekræftet, det hun frygtede. Hun er genetisk disponeret, og den 35.-årig skuespiller har derfor besluttet at få fjernet begge sine bryster.
Det siger hun i en live på Instagram ifølge SE&HØR.
– Det har ikke været en nem beslutning, og det er heller ikke supersjovt at skulle gøre, men det er noget, jeg er glad for – at jeg har muligheden for at få gjort det, fordi jeg rigtig gerne vil have et liv uden sygdom, som vi jo alle sammen gerne vil, sagde hun til sine næsten 100.000 følgere på Instagram.
Fik silikonebryster
Brystkræft er da også en meget alvorlig sygdom, og hvis man er genetisk disponeret, har man desværre meget stor risiko for at blive ramt.
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen dør der hver dag tre kvinder i Danmark på grund af brystkræft.
Men når ‘Klatretøs’-stjernen vælger at få opereret brysterne væk, slipper hun også med en beslutning, som hun tog, da hun var i 20’erne, og som hun i dag nok ville have fravalgt.
For hun har tidligere fået lavet større bryster, som hun ikke er så glad for længere:
– Den dag i dag synes jeg, det er fjollet, at jeg fik lavet mine bryster. Jeg vil gerne have det fjernet og have gjort dem mindre, har hun tidligere udtalt i et interview med SE&HØR.
Mistede mor som 56-årig
Zangenberg er ikke den eneste kendis, der har besluttet at få fjernet brysterne i håbet om at formindske risikoen for brystkræft.
Den amerikanske skuespiller Angelina Jolie mistede sin mor på blot 56-år, efter en længere tids kamp mod den forfærdelige sygdom.
Derfor besluttede skuespilleren i 2013 at få fjernet begge bryster, hendes æggestokke og æggeledere, da hun også var genetisk disponeret for sygdommen.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der særlige symptomer, du skal være opmærksom på, når det kommer til brystkræft.
Det mest almindelig symptom er en knude i brystet, men væske fra brystvorten og hævede lymfeknuder i armhulen, kan også være tegn, man bør holde et vågen øje med.
Privat er Julie Zangenberg blevet gift for nyligt og er mor til en lille dreng.
Kan du forstå hendes beslutning? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.
Hjælp os også gerne med at sende hende en venlig hilsen under denne svære tid.
Du er også velkommen til at dele artiklen, så flere kan blive opmærksomme på symptomerne på Brystkræft.