Julie Zangenberg frygtede kræft og valgte derfor at takke ja til en forebyggende operation.
Selvom man nødvendigvis ikke er syg, så kan frygten for at blive ramt af en alvorlig sygdom også være yderst bekymrende.
Endnu mere vil det fylde hos personen, hvis man har fået at vide, at der faktisk er en reel risiko for, at sygdommen vil ramme én.
Sådan har virkeligheden været for den danske skuespiller og iværksætter Julie Zangenberg.
Tilbage i slutningen af februar kunne skuespilleren dele en håndfuld videoer, hvori hun fortalte, at hun stod over for en rigtig stor operation.
Grundet brystkræft i hendes familie har hun nemlig gået til en del undersøgelser de seneste år, og i videoerne kunne Julie så fortælle, at man var kommet frem til, at hun havde en forhøjet risiko for at blive ramt af sygdommen.
Derfor var hun blevet tilbudt en forebyggende operation, og den havde hun valgt at takke ja til.
I videoerne fortalte Julie, at det ville være omkring slutningen af marts, og nu kan hun så fortælle, at hun er blevet opereret.
Artiklen fortsætter under billedet…
Er taknemmelig
– I dag er jeg kommet hjem efter min operation og tre dage på Rigshospitalet, indleder hun opslaget, hvorefter Julie fortæller, hvordan operationen er gået:
– Alt er gået godt. Men det er selvfølgelig lidt af en omgang, som jeg lige tager noget tid at komme igennem.
Hertil deler Julie også nogle af de følelser, som hun går rundt med i øjeblikket.
– Hvad jeg står/sidder mest med lige nu, er en enorm taknemmelighed. Først og fremmest for den enorme professionalisme og varme, jeg mødte fra det kompetente, søde og seje personale på Rigshospitalet. Vi har et hospitalsvæsen, der bliver så presset, men det lod de ikke skinne igennem en eneste gang. Sørgede så utroligt fint for mig på top niveau. Tak. Tak, for at jeg kan få denne operation.
Afslutningsvis har Julie også benyttet muligheden for at komme med en særlig opfordring:
– På hospitaler ser man mennesker, der har det meget hårdere end en selv. Den enlige forældre med deres syge barn. Patienten, der går alene på gangene og ikke har besøg. Det er vigtigt, vi bliver ved med at donere til kampene imod sygdom. Det er vigtigt, at vi rækker ud og hjælper dem, vi ved, har det hårdt. Det er vigtigt, at vi er bevidste om, at et sundt liv er så stor en gave, som vi ikke må tage for givet. Jeg sender dig al kærlighed og taknemmelig energi herfra. Pas på jer selv og hinanden derude.
Det er så rigtigt, Julie!
Lad os sende hende en varm hilsen. Del også meget gerne artiklen, så vi kan dele hendes stærke opfordring.