Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Julius Mygind hylder Jytte Abildstrøm: Tak for alt, farmor

Torsdag sov Jytte Abildstrøm stille ind på hospice. Nu hyldes hun i et rørende opslag af sit barnebarn.

I begyndelsen af december kom den triste nyhed, at Jytte Abildstrøm var blevet indlagt på hospice.

Det var hendes søn Peter Mygind og svigerdatter Lise Mühlhausen, der fortalte, at det var tæt på familien, og at hun fik den bedste pleje.

Den 90-årige tidligere skuespiller og teaterleder kunne efterfølgende selv fortælle, at det var hendes nyrer, der var problemet.

Torsdag kunne Peter så fortælle, at hans mor var gået bort.

– Farvel mor. Vi elsker dig, dit hjerte, dit sind, dit mod, lød det blandt andet i opslaget.

Efterfølgende er det væltet ind med søde beskeder fra venner, familie og tidligere kollegaer, der har delt rørende ord om Jytte.

Det samme gælder Peter Myginds søn Julius Mygind, der i et kærligt opslag siger farvel til sin farmor.

Har mistet en af de største inspirationskilder

– Jeg har ikke blot mistet min farmor, men en tæt ven og fortrolig, kollega og oldemor til mine børn.

– Jeg har mistet en af de største inspirationskilder i mit liv – med alt hvad hun har givet, lært og vist mig på alle de eventyr, vi har været på sammen igennem hele mit liv og gennem utallige samtaler.

Hertil roser Julius sin farmor for at være sig selv og aldrig lade sig påvirke af andres forventninger, og det er en egenskab, som Julius nu vil tage med videre.

– Hun er nu blevet til en stjerne. En ledestjerne for mig og andre til evigt minde om at være lige præcis den man er – og at vi skal passe på den jord, som blot er vores til låns.

– Tak for alt hvad du har givet mig, til denne verden og alle de mennesker du har mødt på dig vej, afslutter han sit opslag.

Udover teksten deler Julius også et sødt billede, som du kan se herunder eller HER.

Vi sender de varmeste tanker til Julius og familien.

LÆS MERE:

° Jytte Abildstrøms svigerdatter deler rørende detalje

° Jytte Abildstrøm interviewet på hospice: Taknemmelig for familien